Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 1688. 26. Juni/6. Juli. Nx-, 20.
denne skulde være, som dei havde været siden Kristianopeliraktaien, dog
med Forbehold af enhvers Rei. Del vilde Christian V dog ikke gaa ind
paa, da det tilfejede Forbehold drog hans Ret til at paadømme de i
Sundet begaaede Misligheder i Tvivl. Naar Generalstaterne vilde paastaa,
at Domsmgndigheden i disse Tilfælde allerede ved Kristianopellraktatens
Art. 3 var tilkendt dem, var det ganske urigtigt. Der taltes her slet ikke
om nogen retslig Forfølgning, men kun om, at Generalstaterne skulde
hindre Misbrug. Baade Kongen og hans Fader havde ogsaa bevisligt
dømt i saadanne Tilfælde, uden at Generalstaterne havde protesteret, ja
deres Resident le Maire var endog seiv gaaet i Rette. Saalænge man fra
nederlandsk Side gjorde Krav paa Domsmgndigheden, kunde man ikke
blive enig 1.
Der klagedes nu ogsaa fra nederlandsk Side over, al man i Dan
mark ved den nge Toldrulle havde forhøjei Tolden paa de Øksne, der
udførtes fra Kongens Lande, og man truede med at lægge en Told paa
de magre Øksne, der udførtes fra Danmark og Hertugdømmerne til Ne
derlandene, ligesom man i Amsterdam allerede havde lagt paa de fede.
Krag fik Ordre lil at soge at hindre dette og erklære, at Kongen, hvis en
saadan Told paalagdes, saa maatte tænke paa andre Midler til at opveje
den Skade, han derved vilde lide. Den Told, hvorover Nederlandene kla
gede, var en midlertidig Told, der var lagt paa alt Kvæg, ikke paa ud
gaaende Øksne alene 2.
Borgemester de Vries og Pensionær Hop havde imidlertid opsat et
ngt Udkast til Art. 3. Man skulde herefler med Hensgn til Visitation og
Fortolding af nederlandske Skibe i Øresund rette sig efter Kristianopel
lraktatens Art. 3. Naar de nederlandske Skippere havde fremvist deres
oprigtige Konvoj- og Puntsedler, skulde de have Lov til frit at passere.
Der skulde fra nederlandsk Side udstedes skarpe Mandaler mod at brage
urigtige Konvoj- og Puntsedler og falske svenske Cerlifikaler og Pas for
al undgaa Told. De ide gderste Havne heedigede Betjente skulde i Ge
neralpasset specificere Antallet (med Bogstaver, ikke med Tal) paa de
enkelte Konvoj- og Puntsedler. Hvis Skipperne alligevel gjorde sig skgl
dige i at holde Konvoj- eller Puntsedler lilbage eller bruge svenske Cer
tifikater og Pas, skulde Generalstaterne, saasnart de bleve underreltede
derom, skaffe Kongen Ret og sørge for, at de, der havde begaaet Under
slæb, blev dragne til Ansvar. Christian V var dog ikke tilfreds med Slut
ningen af Artiklen og foreslog her en anden Affattelse: Hvis Kongen
nærede Tvivl om Rigtigheden af Skippernes Angivelser og af det i Gene
ralpasset angivne Tal paa Konvoj- og Punlsedlerne, skulde Admiralitets
kollegierne paa de Steder, hvor Skibene havde tagel deres Konvoj- og
1 Rei. fra Krag 7n 1686 (Nederl. B). Chr. Vt. Krag 2%i 1686 (Geh. Reg.).
2 Rei. fra Krag 16/n, 21/n 1686 (Nederl. B). Chr. Vt. Krag 27n, Vu 1686
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
