Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 1688. 26. Juni/6. Juli. 375
slillinger hos de hollandske Slater eller Amsterdam, men kun sege al
faa de andre Provinser til ikke at gaa med til Forbuddet og til ai forlsætle
Farten paa Norge som hidtil. Toldbeljentene i Norge skulde faa saa
danne Ordrer, at de nederlandske Skippere ikke skulde faa Grund til at
besvære sig 1. Samtidig segle man fra dansk Side at afbøde det ved Ne
derlændernes Udebliven foraarsagede Tab i de norske Toldindtægter ved
at faa Englændere og Franskmænd til at træde i Nederlændernes Sted.
Chr. Lente i England fik Ordre til at foreslille den engelske Legering, al
der nu ved at afslulle den i længere Tid dreftede Handelstraklat rnellem
Danmark og England var en gunstig Lejlighed til at opnaa de samme
Fordele i Norge, som Nederlænderne havde haft, og hell fortrænge disse.
Meyercrone skulde ligeledes foreslille Croissy, al Frankrig, der hidtil gen
nem Hollænderne havde faaet den største Del af de norske Trævarer, som
det brugte, vilde have stor Fordel af at hente Træet direkte fra Norge.
De lidligere Forhandlinger om en Handelstraklat burde derfor gen
optages2.
I Nederlandene havde Fr. Krag efter sin Tilbagekomst til Haag
forelæst Memoiren af 22. Febr. for den da fungerende Præsident i Gene
ralstaterne og en af de Depulerede for Nordholland. Disse forlangte,
at han formell skulde overgive den. Dette vilde Krag foreløbig ikke
gøre, for han havde Sikkerhed for, at der blev taget Hensyn til den og
al Forbuddet mod Farten paa Norge blev taget iilbage. Efter al have
raadført sig nærmere med den engelske Gesandt, besluttede han sig dog
til at overgive Memoiren, der saa sendtes Amsterdam Ul Erklæring. Der
vistes dog ikke den ringeste Eftergivenhed fra nederlandsk Side. Tolden
paa de Varer, som danske Skibe vilde udføre fra nederlandske Havne,
firdobledes, og danske Skibe opholdtes under forskellige Paaskud i Am
sterdam uden at kunne blive ekspederede, skønt Skipperne tilbod at betale
den forhojede Told. Krag fik Ordre til at protestere herimod. Den a,
Nederlænderne paabudte Firdobling af Tolden var noget hell andet end
den af Kongen i den nye Toldrulle i visse Tilfælde paabudte Firdobling
af Tolden. Den danske Firdobling gjaldt kan, naar Varerne ikke hørte
hjemme i samme Land som Skibet, medens den i Nederlandene skeie
Firdobling af Tolden gjaldt alle Varer. Den danske Firdobling af Tol
den var desuden slet ikke traadt i Kraft, hvilket man dog først burde
have afveniet. Fortsatle man med den haarde Behandling af de danske
Skibe, maatte Kongen behandle de nederlandske, særlig de amsterdamske
Skibe paa samme Maade. Hvis Amsterdam ikke vilde lage Hensyn til
Krags Forestillinger, skulde han se al faa de andre Provinser og om mu
ligt ogsaa Byerne Rotterdam og Doordrecht i Holland til at forlsætle
1 Rei. fra Krag 6A (n. St.). 1687 (Nederl. B). Chr. V t. Krag 2A 1687
(Geh. Reg.). Chr. Vt. C. Lente 15A, 3A 1687; t. Meyercrone 15A 22A
1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
