Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
1688. 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
Sejladsen paa Norge. Han kunde forsikre dem, at de ikke skulde blive
besværede mere end tidligere 1.
Man var i København dog ret urolig over det nederlandske Forbud
mod Farten paa Norge, der kunde forudses al ville medføre stor Ned
gang i Toldindtægterne. Man blev ogsaa snart klar over, at der ikke
kunde ventes sgnderlig Hjælp fra Frankrig eller England. Croissg er
klærede til Megercrone, at del bedste vilde være at sege en Overenskomst
med Nederlandene og se al faa den sluttede Traktat ratifweret. I Eng
land stillede man sig ret skeptisk til Danmarks Forslag om en ng Han
delstraktat. Det var en ret udbredt Mening, at det slet ikke var Dan
marks Alvor al slutte en saadan, men kun at vække Nederlændernes
Jalousi og faa dem til ai ratificere den sluttede Traktat. Lente fik na
turligvis Ordre til at imødegaa denne Opfattelse og forsikre, at det virke
lig var Kongens alvorlige Ønske at slutte en Handelstraktat med Eng
land, enten Generalstaterne ralificerede eller ej‘\
Den franske Gesandt i Haag d’Avaux, der af Ludvig XIV fik Ordre
til eftei h ykkeligt at støtte Danmark, gjorde det ogsaa ligesaa vel som
den brandenborgske Gesandt DiesF. Ingen af Delene hjalp dog. Den
20. April vedtog Generalstaterne, al Forbuddet mod Farten paa Norge
skulde gælde indlil videre4, og efter de hollandsk-westfriesiske Slaters Re
solulion indgav den nederlandske Resident i København Robert Goes 26.
April en ny Memoire, hvori han klagede over, at der uagtet Kongens
Ordre om, al Nederlænderne efter Kristianopeltraklatens Udløb fremdeles
skulde behandles efter denne, var givet Ordre til, al de i Norge skulde
behandles som uprivilegeret Nation. Før denne Ordre var tilbagekaldl,
kunde de derfor ikke sende deres Skibe til Norge, særlig da det ogsaa
forlød, al den besværlige Maaling og Visilering af Trælastskibene igen
skulde indføres. Der var ogsaa nogen Forskel paa den Erklæring, Krag
havde givet i sin Memorial, at nederlandske Skippere skulde betale Tol
den som hidtil uden at maatle besværes med nye Paalæg, og Kongens
egen Erklæring om, at Nederlænderne trods Kristianopeltraklatens Udløb
fremdeles skulde behandles efler den, indtil der blev opretiel en ny, da
Krags Erklæring kunde synes at legitimere alle de Paalæg, der var sket
mod Traktaten. Endvidere klagede Goes over Forhøjelsen af Trælast
tienden i Norge for det Træ, der udførtes, over Skriverpengene til Tiende
beljentene, der beløb sig til indtil 4 Dir. af et Skib, hvorhos der krævedes
Skriverpenge til de ordinære Toldbetjente, saa der iall maalte erlæg
ges en 20 Rdlr., før Skibei ekspederedes, hvilket var imod Art. 8 i Trakla
1 Rei. fra Fr. Krag 5A, 9A 1687 (Nederlandene B). Chr. V til Krag 12A,
lbU 1687 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Meyercrone a/\ 1687 (Frankrig B). Chr. V
t. Meyercrone 19A 1687; t. C. Lente 2A, 19A 1887 (Geh. Reg.). 8 Rei. fra
Meyercrone i6/i 1687 (Frankrig B). Chr. Vt. Meyercrone 26A 1687 (Geh. Reg.).
4 Generalstaternes Resol. 20Ao April 1687 (Nederl. A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
