Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 1688. 28. Sept. Nr. 21.
blev, ai dette straks sammenkaldte Borgerskabet; de 30’s Kollegium blev
slgrtet og alle Lederne af del formentlig danske Parti arresleret. Lilien
crons Proposition til Raadet Dagen efter gjorde ingen Virkning. Raadel
gav et undvigende Svar, og Liliencron forlod derefter Bgen og begav sig
til Kongen sammen med den ret stærkt kompromitterede Paulli. I Ham
borg beggndle man at raste sig af al Magi for al tage Kampen op mod
den danske Hær, der 20. Aug. slog Lejr i Egnen vest for Altona og kom
manderedes af Kongens Halvbroder, Statholderen i Norge Ulrik Frederik
Gyldenleve. I de følgende Dage fandt der nogle mindre Kampe Sted,
hvori Hamborgerne værgede sig med stor Tapperhed. Skønt den danske
Hærs Ledelse ikke var særlig glimrende, vilde Hamborg dog næppe i
lang Tid have kunnet modslaa den danske Hær, hvis Byen ikke havde
faaet Hjælp udefra.
Efterretningen om, at Kongen vilde angribe Hamborg, havde straks
vakt stor Besiyrtelse hos alle Nabomagterne. Striden mellem Hertugen
af Celle og Hamborg var øjeblikkelig forbi, og celleske og hanoveranske
Tropper ilede Byen til Undsætning. I Wien vakte Breitenaus Meddelelse
om Angrebet ogsaa voldsom Forbitrelse, og der udstedtes skarpe Man
dater mod Kongen. Mere smerlelig for Danmark var dog den Maade,
hvorpaa dels to Allierede Brandenborg og Frankrig slillede sig. Kur
fyrslen havde straks efter Lentes Meddelelse om det forestaaende Angreb
givet sine i Mark, Magdeburg og Halberstadt staaende Tropper Ordre til
at sætte sig i Bevægelse mod Elben og paa Tilbagevejen fra Kleve, hvor
han havde haft en Sammenkomsl med Prinsen af Oranien, truffet Aftale
med Hertug Ernst August af Hannover om, al denne ogsaa skulde lade
nogle Regimenter rykke frem i Nærheden af Hamborg. Han sendte Wolf
gang v. Schmetlau til Hamborg for al meddele Byen, at brandenborgske
Tropper stod parate til at hjælpe den, og Gehejmeraad Thomas Knese
bech til Christian V for at udtale hans Besiyrtelse over Kongens Angreb.
Seiv om Hamborg ikke vilde gaa ind paa en mindelig Afgørelse af Pinne
bergrecessens Beslemmelser, var der jo, som forudsat i Recessen, Rettens
Vej, men Kongen havde grebet Ul voldsomme Midler, og endda uden i
Forvejen at meddele sin Allierede noget. Kongens Forehavende maatte
føre til Krig, og Kurfyrsten var i den Grad inleresseret i Hamborg, at
han næsten ikke kunde se nogen Forskel paa, om del var Berlin eller
Hamborg, der blev angrebet. Kejseren og Riget vilde sikkert med Efter
tryk tage sig af Hamborg, og Kurfyrsten og Brunsvig-Lyneborg maatte
ogsaa træffe Forholdsregler til al varelage deres Interesser\ Da der var
periculum in mora, opfordrede han ogsaa Herlugerne af Celle og Han
nover til straks at sende el Gesandtskab til Kongen for at fraraade denne
at gaa videre og lade ham forstaa, at Brandenborg og Brunsvig-Lyne
borg var bestemt paa at gaa frem i Fællesskab 2.
1 KurfVs Instr. f. Schmetlau 19/s, f. Knesebeck 20/s 1686 (Urk. u. Actenst.
XXII. 338 f.). 2 Urk. u. Actenst. XXII. 285.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
