Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 21. 421
1688. 28. Sept.
Knesebeck kom til Christian Vi Lejren for Hamborg 21. Aug. Kon
gen erklærede straks, at han vilde sende Grev Reventlov Ul Knrfgrsten
for at give denne bedre Underretning om Forholdene, og gik ind paa
ikke at skride til noget Bombardement af Byen, før Grev Reventlov kom
tilbage, men han vilde ikke gaa ind paa at indstille Belejringsarbejderne.
Reventlovs Sendelse til Knrfyrsten førte ikke til noget. Knrfgrsten sendte
Gehejmeraad Otto von Schiverin til Herlugerne af Celle og Hannover
for at træffe Aftale med dem om, hvad der kunde gøres for at frelse
Hamborg. Seiv om Byen blev tvunget til en for den skadelig Akkord,
maatte man paa enhver Maade igen soge at restituere den og bringe den
i dens nuværende Stand. Hertil kunde man regne med Hjælp af Kejse
ren og sikkerl ogsaa af Sverrig 1. Kurfyrsten gav ogsaa sin Gesandt i
Sverrig Falaiseau Ordre til at tale med Karl XI og Grev Oxenstierna om
Sagen og opfordre Sverrig til ved en Diversion mod Danmark, hvor del
hurligsl og lettest kunde gøres, at støtte Hamborg, da en dansk Erobring
af Byen ogsaa vilde være megel farlig for Hertugdømmet Bremen •
Da man var bange for, at et Bombardement skulde forskrække Borgerne
i Hamborg i den Grad, al de gik ind paa en hvilkensomhelst Akkord
med Kongen, sogte man stadig al holde Kongen tilbage derfrå.
Chi istian 1 og hans Raadgivere begyndte ogsaa snart at angre deres
ubesindige Foretagende, da de saa, al Byen ikke, som de havde venlet,
straks gav efler, men fik Hjælp af alle Naboer, endog of Knrfyrsten.
Det blev ogsaa snart klart, at der heller ikke var megen Hjælp at vente
fm den anden Forbundsfælle Frankrig. Da Meyercrone meddelte Croissy
Kongens Beslutning om at angribe Hamborg, skjulte denne ikke sin
Overraskelse og Ulilfredshed dermed. Han var bange for, at det vilde
vække stor og ubehagelig Opsigt overall, og al man allevegne vilde sige,
al del var en mellem Danmark og Frankrig aflalt Plan og at begge
Konger paa den Maade vilde opvække Krig. Han erklærede, at den
franske Konge ikke misundte Kongen den Fornøjelse, at straffe Byen for
dens Uforskammethed, ja heller ikke vilde have noget imod, at Kongen
bemægtigede sig Byen, naar det skete lige før en Krigs Udbrud. Han
ønskede ogsaa, at Sagen endte til Kongens Tilfredshed, men den maatte
endes hurtigt, da den ellers ikke kunde undgaa at faa ubehagelige Føl
ger, som Frankrig ikke var forberedt paa at tage Del i. Del var i det
hele en af de Ting, som kun el heldigt Udfald retfærdiggjorde. I en
Audiens hos Ludvig XIV seiv erklærede denne, at han tog den største
Del i all, hvad der angik den danske Konge, og undte ham al Fordel,
men naar han skulde være oprigtig, havde Meyercrones Meddelelse over
rasket ham paa Grund af den Allarm den vilde foraarsage overalt. Det
var ikke det rette Øjeblik. Han vilde ikke undlade at opfylde sine Trak
Instr. f. Schwerin Jj/8 1686 (Urk, u. Actenst. XXII. 285 f.). 2 Urk u
Aclenst. XXII. 463 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
