Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 1688. 28. Sept. Nr. 21.
efter var mere skadelig end gavnlig i Wien. Hvis den hamborgske Sag
ikke snart blev bilagt, forudsaa han, ai man ogsaa vilde bringe den got
torpske, jeverske og oldenborgske Sag paa Bane. Alle Kongens Nabo
fgrster ophidsede underhaanden Kejseren mod Danmark, og det aller
værste var, at Kurfyrsten af Brandenborg ogsaa var optraadt mod Kon
gen. Det glædede man sig i hoj Grad over i Wien 1.
Disse fjendllige Stemninger mod Danmark blev saa meget farligere,
som Affæren mod Hamborg havde vist, at Danmark ikke kunde stole rei
meget paa sine Allierede. Det var derfor ogsaa med noget bitre Folelser,
at Christian V gav Meyercrone Ordre til at takke Croissy, fordi denne
havde lovet, at de franske Ministre ved de udenlandske Hoffer skulde faa
Ordre til at stelte Kongens Interesser og hans Fordring om Satisfaktion
i den hamborgske Sag og erklære, at hvis Kongen blev angrebet i sine
egne Lande, vilde Frankrig, aden nærmere Undersegelse af Motiverne
dertil, regne det for et Forbandstilfælde. Han skulde samtidig udtale, al
Kongen nok kunde have ønsket, at baade Cheverny og Bidal havde un
derstellet hans Interesser med noget mere Efterlryk, saa vilde sikkert de,
der nu havde understellet Hamborg, have taget noget mere Hensyn dertil
°g Byen ogsaa have givet noget efter; nu var den tværlimod blevet slyr
kel i sin Trods ved den altfor store Tilbageholdenhed, man havde vist
fra fransk Side’1. Ogsaa overfor Kurfyrsten af Brandenborg var Slem
ningen naturligvis ret bitter, om end man maalte erkende, al han havde
gjort hvad han kunde for at faa Striden bilagt paa en for Kongen no
genlunde antagelig Maade og havde forhindret, at Danmarks Fjender,
navnlig Brunsvig-Lyneborg og Sverrig, benytlede Lejligheden til at re
stituere Hertugen af Gotlorp med Magt. Lente fik derfor, da det skeie
na engang ikke stod til at ændre, Ordre til ikke at tale noget om hvad
der var sket, hvis ikke Kurfyrsten seiv gav Anledning til det, men tvært
imod takke denne, fordi han ikke havde villel blande den gottorpske Sag
ind i den hamborgskes.
Danmarks Alliance med Brandenborg og Frankrig blev saaledes
bevarel, men man kunde paa dansk Side ikke mere være blind for dens
Skrebelighed. Det var dog, saaledes som de politiske Forhold i Øjeblik
ket var, de to enesle Magter, hvorfra Danmark kunde vente nogen Støtte,
hvis Handelsstridighederne med Nederlandene eller Striden med Hertugen
af Gotlorp skulde fere til Uroligheder og Angreb paa Danmark, og en
Overgang Ul Modpartiet var ikke mulig, saafremi man ikke vilde give
efter i disse lo Spergsmaal. Man tog derfor mod Kurfyrstens Tilbud om
at mægle i Striden med Nederlandene og stillede sig ogsaa imedekom
mende overfor hans Bestræbelser for at faa Striden med Hertugen af
1 Breitenau t. Jessen 6/«, 12/e, t. Chr. V 2/e 1686 (Kejseren B). 2 Chr. V
t. Meyercrone 1686 (Geh. Reg.). 8 Chr. Vt.J. H. Lente 8%o 1686
(Geh. Beg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
