Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Nr. 21. 1688. 28. Sept.
at Kurfyrslen ikke vilde gaa med til den foreslaaede større Aktion, vilde
man sikkert hurligt kunne komme til en Overenskomsl.
Under de følgende Forhandlinger mellem Fuchs og Kongen og de
danske Minislre holdt man fra dansk Side stadig paa, at Hamborg, før
Kongen kunde trække sine Tropper titbage, skulde aflægge Hylding, det
var jo nærmest en Ceremoni og en ydre Æresbevisning. Byen vilde dog
ikke gaa ind derpaa, og Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg i Virkelig
heden heller ikke tillade del. Det lykkedes dog tilsidst Fuchs med Bistand
af de franske Gesandler Rébenac og Bidal al faa Kongen til at opgive
Angrebet og trække sine Tropper titbage fra Byen 10. Sept. Paa den an
den Side maatte Brunsvig-Lyneborg opgive at faa det gottorpske Spørgs
maal draget med ind. Kurfyrslen vilde stadig ikke og henviste særlig
Ul, at Frankrig efter de franske Gesandters Erklæringer sikkert vilde
hjælpe Danmark, hvis man trængle ind i Holsten og angreb Kongen i
hans egne Lande.
Forhandlingerne fortsalies siden paa Gottorp og voldte store Vanske
ligheder. Tilsidst afgav Kongen 8. Okl. en Deklaration, hvori han lovede
at ville lade sin Unaade mod Hamborg falde og straks frigive de anholdte
Skibe og Varer. Spørgsmaalet om den af Kongen krævede Satisfaktion
af Byen maatte staa hen, indtil Hyldingssagen var afgjort. Pinneberg
recessen skulde paany træde i Kraft. Kurfyrslen anbefalede Byen at gaa
ind herpaa, da den ellers vilde sætte sig i Uret. Hamborg gav nu ogsaa
efter og takkede i en Skrivelse 16. Okl. Kongen, fordi han havde opsat
Afgørelsen af de vigtigere Stridspunkter til senere Forhandling 1 .
Det ubesindige Angreb paa Hamborg kom i den følgende Tid til al
faa ret uheldige Følger for Danmarks hele politiske Stilling. Overall i
Nordtyskland opstod der stor Forbitrelse og Mistro mod Danmark, i Ne
derlandene og Sverrig øgedes den i Forvejen fjendtlige Stemning og ved
Kejserhoffet opstod der ogsaa en stærk Misstemning mod Danmark, sær
lig da man her, ligesom forøvrigl en lid Kurfyrslen af Brandenborg,
stod i den Formening, at Christian V handlede paa Foranledning af
Frankrig, der ønskede at opvække Uroligheder i Tyskland for at hindre
Kejseren iat gøre videre Fremgang i Ungarn. Kejseren udstedte sær
deles skarpe Mandater mod Danmark og synes ogsaa en Tid at have
været stemt for at benytte Lejligheden til at restituere Hertugen af Gol
torp i hans slesvigske Besiddelser. Den danske Gesandt i Wien Breitenau
beklagede sig i de stærkeste Toner til Oversekrelær Jessen over den Stil
ling, han ved Kongens Angreb paa Hamborg var bragl i. Att det, han
havde byggel op i den Tid, han havde været i Wien, var nu ødelagt.
Han havde mistet al Kredit og ingen troede mere et Ord af hvad han
sagde. Han ønskede derfor at blive kaldt titbage, da hans Person her
Angaaende Angrebet paa Hamborg se Dsk. hist. Tidsskr. 6. R. IV. 519 ff.
Urk. u. Actenst. XXII. 337 — 72, 463 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
