Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
militær Jurisdiktion. Alle danske Indgreb skulde ophæves, og Herlugens
Amter, Prælater, Ridderskab, Slæder og Undersaatter maatle herefter ikke
besværes fra dansk Side med Indkvarteringer, Gennemmarcher eller Kon
tributioner. Med Hensyn til Bispedømmet Lgbæk skulde Kongen lade
det bero ved den 6. Juli 1647 mellem Hertug Frederik III og Kapitlet i
Lybæk slultede Overenskomsi. De gotlorpske grove og smaa Mønler
skulde antages af de danske Undersaatter lige med de danske. Kongen
skulde yde Salisfaktion for all det, som han fra 1675 til 1680 og fra
1682 af til nu havde udpresset af Herlugens Undersaatter, og for al den
Skade, som han ellers havde lilføjel Hertugen, hvilket i alt opgjordes til
10,814,740 Rdlr. Endvidere skulde Kongen fuldstændig restituere Her
lugens Raader, Embedsmænd og Betjente i deres Godser, Kapitaler, For
dringer og Arv. Den Traktat, der slultedes, skulde garanteres af Kejse
ren og alle de Konger, Kurfyrster og Fyrsler, der vilde gøre det. De konge
lige Tropper skulde føres bort fra Herlugens Lande 14 Dage efter Ud
vekslingen af Ratifikationerne1.
Da Ehrenschild var syg, vilde Breitenau foreløbig ikke svare paa
de gotlorpske Fordringer. Han gjorde dog i sin Indberetning til Kongen
opmærksom paa, at baade en Del af Mæglerne og andre høje Personer
var bange for, at Kongen, hvis han fik Lov til al beholde hele Slesvig,
derved vilde faa en saa stor Kuarlerudvidelse, at han altid kunde holde
en Hær rede, som kunde true Hamborg. Han havde dertil dog straks
svaret, at hvis Kongen havde saadanne Hensigter, havde han i Forvejen
Lande nok i Hertugdømmerne til at holde en saadan Hær. De gotlorpske
Amter i Slesvig laa dcsuden saa langt borte fra Hamborg, al el Overfald
derfrå ikke kunde befrygtes.
Saasnart Ehrenschild var blevel rask, opsaite han og Breitenau el
UdkasU til et Svar paa de gotlorpske Fordringer og sendte det 13. Dec.
til Kongen. De gjorde i Svaret gældende, at man ikke kunde lægge den
westfalske Fred og Fredslutningerne i Roskilde, København og Fontaine
bleau til Grund, da Forholdene havde ændret sig siden den Tid. Her
tugen af Gottorp havde ogsaa aabenlyst handlel mod disse Trakiater og
dei ved seiv forskertsel dem. Man kunde heller ikke se bort fra Rens
borgtraktaten, der var ikke var ophævel ved Separatartiklen til Fontaine
bleautraklaten. Ved Kongens Inddragning af den hertugelige Del af Sles
vig havde Sagen ogsaa faaet et hell andet Udseende. En Restitution af
denne Del til Hertugen kunde der ikke være Tale om, det havde Kongen
stadig erklæret. Hvis det var Herlugens Alvor med Forhandlingen, maatte
han tage et Vederlag derfor. Femern var sat i Pant, længe før Slesvig
blev inddragel, og Panlesummen var overdraget til Prins Georg. Gottes
gabe var ikke et adeligt Gods, men et Len af Slesvig; det havde tilhørt
Indsendt med Breitenaus Rei. jvi 1687. De gott. Fordr. (Beylagen
Nr. 13). 2 Det danske Svar (Beylagen Nr. 14).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
