Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 1689. 20. Juni. Nr. 23.
en tredje Person, men var nu blevel inddraget, da man i saa mange Aar
havde forsømt at tage det til Len. Helgoland kunde Hertugen ikke gøre
Fordring paa, før det var afgjort, om det var kommet med i de gamle
Arvedelinger eller Gottorp havde beholdl del som et fortiell Arvepertinens
til Slesvig, men i alt Fald var det jo nu inddraget med det evrige Sles
vig. Trittau Amt var panlsat for en bestemt Sam, og naar Hertugen be
talte den, vikle han faa Amtet lilbage. Om en Opgivelse af Fordringen
paa de 300,000 Rdlr. for resterende Kontributioner kunde der ikke være
Tale. Den beroede paa en klar hertugelig Obligation, der med Hertugens
Samtgkke var overdraget til Prins Georg, saa den var nu slet ikke i Kon
gens Hcender. Angaaende Kontributionerne af Slesvig var det ungltigt
at forhandle, da Slesvig nu var inddraget. Kontributionerne af Holsten
havde Kongen ganske vist en Tid af Mildhed undladt at opkræve, men
da de skal bruges til handels Forsvar, vil Kongen ikke opgive nogel af
sin Ret. Hvad Ophævelsen af Fællesregeringen og Unionerne af 1533
og 1623 angik, saa vilde Kongen herefter seiv ordne Stgrelsen af Slesvig
og i Holsten rette sig efter de gamle Arveunioner, som Hertugen ikke
kunde kræve ophævel, da de var Grundlaget for selve Delingen. Fæst
ningen Frederiksort laa nu i det inddragne Slesvig, men var forøvrigt
anlagt med god Grund og med Hertugens Samtgkke, ogsaa til Forsvar
for hans Lande, og man havde aldrig hørt Klager over, at den havde
skadet Hertugens Lande eller Undersaalternes Handel. I Slesvig havde
Hertugen ingen Retligheder mere, men hans Retligheder og Højheder i
Holsten vilde Kongen hjælpe til med at hævde, dog med Forbehold af
sin egen Ret. Overenskomslen af 16k7 om Bispedømmet Lybæk havde
ikke nogel med denne Forhandling at gøre, men kunde forøvrigt ikke
præjudicere den kongelige Linjes Ret, særlig da Kejseren seiv ved flere
Dekreter havde erklæret den for ugyldig. Kongen kunde absolut ikke
anerkende, at han skyldte Hertugen nogen Salisfaktion. Indtil 1679 var
det afgjort ved Separatarliklen til Traktaten i Fonlainebleau, og efter den
Tid havde Kongen været berettigel til at opkræve det, han havde opkræ
vel. Hele Beregningen var ogsaa enormt overdrevet. Kongen havde des
uden hele Tiden givet sin Søster Hertuginden store Summer og anvendt
meget paa Rustninger til Landets Forsvar, flere Millioner. Ved Overleve
ringen af dette Svar vilde man meddele Mæglerne, at Kongen agtede at
give Hertugen Salisfaktion i Oldenborg og Delmenhorst.
Del danske Svar var saaledes en fuldslændig Afvisning af de got
lorpske Fordringer. Det meddeltes endnu ikke Mæglerne, men de to
danske Repræsenlanter lod dog straks disse vide, at der ikke kunde være
Tale om nogen Restitution of den hertugelige Del af Slesvig. Mæglerne
var ret misfornøjede med, al man fra dansk Side stadig faslholdt denne
Beslulning, De ønskede en alternativ Resolulion: enten Restitution paa
visse Betingelser eller Erstatning andensteds; Betingelserne kunde vel saa
sætles saaledes, at Hertugen foretrak Erstatning andensteds. Breitenau
indberettede, at han havde paavist, hvorfor Kongen ikke kunde gøre det,
men al Mæglerne dog ønskede, at man ikke vilde udlrykke det saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
