Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 1689. 20. Juni. Nr. 23.
paany kategorisk, at han, hvad der end maatte ske, ikke vitde give Sles
vig tilbage og ligesaa lidt vitde give Vederlag derfor i Holsten. Hvis der
var Fare for, al Forhandlingerne skulde sprænges, maatte Ehrenschild og
Breitenaa dog straks gaa til de i Ordren af 31. Dec. indeholdte Ultimata\
Ehrenschild og Breitenaa beklagede sig stærkt til Fnchs over, at
denne ikke sløttede dem mere, end han gjorde, da Kurfgrsten dog var
Kongens næreste Allierede. Hvis Kurfgrsten vitde tale ligesom Frankrig,
vilde Hertugen sikkert snart give efler. Fuchs mente dog, al Danmark
næppe kunde regne ret megel paa Frankrig. En og anden fransk Mi
nister havde maaske nok sagt, al Frankrig vilde understøtte Danmark,
hvis det blev angrebet for den goitorpske Sag, men andre havde udtalt
sig anderledes, saaledes Bidal til den goitorpske Hovedforhandler Joachim
Ahlefeldt. Fuchs forsikrede, at han indtrængende havde forestillet Ahle
feldt det fordelagtige for Hertugen i at lage Grevskaberne, da han saa
fik fuldstændig Ro, medens de nuværende Stridigheder kunde vare længe,
da del var aabenbart, al Christian V absolut ikke vilde give Hertugen
hans slesvigske Besiddetser tilbage; Udfaldet af en Krig var ogsaa altid
usikkert, men den vilde i alt Fald føre til en Ødelæggelse af Hertugens
Lande. Alt havde dog været forgæves, og Kurfgrsten kunde ikke gaa til
at tvinge Hertugen. Ehrenschild var meget Ude berørt af Kurfgrstens
Skrivelse af 17. Dec. til Kongen, særlig da den var bleven gjort alminde
lig bekendt, og mente, al Kurfgrsten saa ogsaa maatte skrive til Hertug
Christian Albrecht og Sverrig, hvis han vilde være upartisk. Da den
danske Gesandt i Berlin J. H. Lente samtidig rettede en Anmodning til
Kurfgrsten om ogsaa at formane Christian Albrecht lit Eflergivenhed,
ferie det ogsaa til, at Kurfgrsten 19. Jan. skrev en Skrivelse Ul Hertugen,
hvori han advarede denne mod al spænde Buen for højl og anbefalede
ham at gaa ind paa et rimeligt Forlig. Skrivelsen sendles til, Fuchs, der
meddelte, at han nok skulde overlevere den saaledes, at den ikke blev
taget Ude op af Hertugen. Fuchs kunde da ogsaa kort efter indberette,
at Joachim Ahlefeldt havde været vel tilfreds med Skrivelsen 2. Den førte
da heller ikke til andet, end at Hertugen 27. Febr. svarede, at han frem
deles maatte holde fasl paa at faa Slesvig tilbage, og Kurfgrsten skrev
til Fuchs, at han umuligt kunde gaa med til med Magi at fordrive Her
tugen fra hans Fædrenearv, der var sikret ham ved saa mange højtide
lige Traktater og garanteret ham af flere mægtige Kroner, og fra hans
og hans Forfædres Residens. Det forbod baade hans Mæglerhverv og
hans kurfgrstelige Samvittighed ham 8.
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 17/i 1688 (Geh. Reg,). 2 Ehrenschild var ret
utilfreds med Skrivelsen, der efter hans Mening vilde skade mere end gavne,
og vilde have Fuchs til ikke at overlevere den, men Fuchs erklærede, at det
ikke stod i hans Magt (Ehr. t. Jessen 3/a 1688). 3 Urk. u. Actenst. XXII.
407 ff. Rei. fra Ehr. og Br. 24/i 1688. Ehr. t. Jessen 2% 1688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
