Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
Fuchs havde, samtidig med at han gau Ehrenschild Mcddelelse om
Skriuelsen til Hertugen, forelcest Ehrenschild et Reskript fra Kurfyrsten
til ham seiv, hvori det paalagdes ham indlrcengende at forestille de
Danske, hvilke Farer Christian V ndsatte sig for, hvis han holdt fast paa
at ville beholde hele Slesvig,og Forhandlingerne af den Grand sirandede.
Modpartiet var langt stærkere, end man foreslillcde sig, Frankrig laa
langt borte og det var desaden usikkert, om del vilde hjælpe Danmark i
den Sag, hvis det blev angrebel. Den danske Paasland om, at Danmark
var inkluderei i den 20aarige Stilstand, kunde Kurfyrsten heller ikke
anerkende Rigtigheden af. Ehrenschild erklærede dog paany, at det ikke
kunde nytte del allermindste at tale noget om Restitution af Slesvig eller
Erstatning derfor i Holsten, da Kongen absolut ikke vikle gaa ind der
paa. Der var ikke Grand til at tvivle om Frankrigs oprigtige Vilje til i
fornødent Fald al hjælpe Danmark. Hvis Fuchs vilde erklære sig til
Hertugen paa samme Maade som Bidal havde faaet Ordre til, vilde Her
tugen sikkert stille sig rnere imødekommcnde. Om Danrnarks Inklusion
i den 20aarige Stilstand kunde der heller ikke være TvivF.
Irnidlertid var de gollorpske Gesandler endelig bleven færdige med
deres Svar paa de danske Gesandlers Bemærkninger til deres oprindelige
Fordringer. Del var blevet sinket noget ved Vicekansler Ulckens Sygdom
og Død 23. Jan. De havde ogsaa forinden Afgivelsen af Svaret ført ind
gaaende Forhandlinger med Wellingk og de brunsvig-lyneborgske Ge
sandter, der i Virkeligheden var de afgørende. Den 7. Febr. overleverede
Reichenbach og Fuchs det gottorpske Svar, der var daterel 27. Jan. og
underskrevet af Joachim Åhlefeldt, Ul de danske Gesandler. Hertugen
fastholdl heri sit tidligere Standpunkt: Den westfalske Fred, Fredene i
Roskilde og København og Freden i Fonlainebleau rnaalte lægges Ul
Grund, og Hertugen tilbageviste bestemt Beskyldningen for at have hand
let mod Fontainebleautraktaten. Rensborgtraktaten maatle belragtes som
fuldslændig ophævel. Han vilde ikke opgive Slesvig, og inlet i Verden
kunde formaa ham til al lage Oldenborg og Delmenhorsl, enten helt eller
delvist, i Erstatning. Femern var ganske vist sat i Pant, men da Kongen
siden 1682 havde oppebaaret Kontribulionen af Hertugens Slæder og Åm
ter, havde han derved seiv gjort sig betalt. Da Kongen havde opkrævet
mindsl 350,000 Rdlr., skyldte Hertugen ikke mere Kongen noget. Goltes
gabe var efler Matriklen el adeligl Gods, og Øen Helgoland havde ube
strideligt været laget med ved Delingen, skønt den ikke udtrykkelig var
omtalt. Tritlau Amt var ganske riglig af Christian Albrecht pantsat til
Hertug Johan Adolf af Pløn for 86,000 Rdlr., Renterne heraf og en Del
af Pantesummen var ogsaa betalt, men før den sidste Betaling havde
Hei tug Johan Adolf uformodel overdraget Pantel til Kongen. Hertug
1 Rei. fra Ehr. og Br. 27/i 1688,
Kurf. Fr. Vilh. t. Fuchs lh 1688).
Ehr. t. Jessen 3/a 1688 (med Bilag;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
