Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 1689. 20. Juni. Nr. 23.
dig Restitution. Wellingk udtalte sin Glæde herover, da Karl XI belrag
iede dei som en Æressag for sig at hævde de af hans Fader sluiiede
Trakiater og ogsaa overfor Herlugen havde forpligtel sig dertil. Hvad
Betingelserne angik, udtalte han dog straks, at de for Restitulionen af
Goliorp Amt stillede Vilkaar var ganske urimelige. Den bedste Garanti
for Kongen var Hertugens Afmagi. Han vilde sikkert herefter vogte sig
for at træde Kongen for nær1.
Paa en ny Konference i Altona il. Marls vedtog de mæglende Mi
nistre at overgive de danske ei skriflligt Forslag om en fuldsiændig Re
stitution i Form af en Protokolekslrakt af den paa Modet 5. Marts trufne
Beslutning. De Danske svarede skiifiligl herpaa J4. Marts i Overens
stemmelse med deres tidligere mundtlige Erklæringer~. De mæglende
Ministre, Godens var igen kommel tilbage, udtalte deres store Glæde over
Kongens Beslutning, der var nu Haab om at komme ud af denne kede
lige Sag. Den celleske Minister Fabricius udtalte ogsaa sin Tilfredshed,
medens Wellingk og Gottorperne stillede sig nogel mere skeptisk. De
mente, at det næppe var Christian V’s Alvor. Ved al forhandle om Be
tingelserne vilde han rimeligvis kan soge al trække Tiden ud og afvente
bedre Konjunkiurer. I deres Indberetning til Kongen lagde Ehrenschild
og Breilenau ikke Skjul paa, al Betingelserne vilde blive et meget vanske
ligt Punkt, og at man næppe fik de mæglende Ministre til at stille For
slag herom. Det vilde derfor sikkert blive nødvendigt, al Kongen stillede
et Forslag, som man saa underhaanden kunde meddele Mæglerne 3.
Ehrenschild og Breilenau fik derefter Ordre Ul at indgive en Be
tænkning om, hvilke Betingelser der skulde stilles for Restitulionen, og
hvilke man skulde holde fast paa som Ultimatum. Den 22. Marts indgav
de ogsaa en udførlig Betænkning. De bengttede først Lejligheden til at
gøre opmærksom paa, i hvor høj Grad Konjunkturerne i Europa havde
udviklel sig i Kongens Disfavør, siden Forhandlingerne i Altona begyndle
i Nou. 1687. Fra Frankrig og Brandenborg, Danmarks Allierede, kunde
man i Virkeligheden ingen Hjælp vente. Sverrig og Brunsvig-Lyneborg
havde hele Tiden gerne villet restituere Hertugen med Vaabenmagt, og
der var nu en god Lejlighed dertil, da Danmark var udmattel og ikke
kunde vente Hjælp nogenstedsfra. Alle Fyrster i Riget havde ogsaa Med
lidenhed med Hertugen paa Grund af hans stadige Klager. Frankrigs
Indfald i Riget havde desuden skadet Danmark meget, da man overall
mente, at Danmark var i Forsiaaelse med Frankrig og kun ventede paa
en Lejlighed til at brgde løs og hjælpe dette Rige. Fra England og Ne
derlandene, hvor nu Prinsen af Oranien havde Magten, var der intet
godt at vente, da han aliid havde været fjendiligsindei mod Danmark.
1 Rei. fra Ehr. og Br. 8/s 1689. 2 Extract Mediations Protoc. V* 1689.
De Danskes Svar herpaa ,4/a 1689 (Beylagen Nr. 64 og 65). 8 Rei. fra Ehr.
og Br. 12/a, 16/a og ,9/s 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
