Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
Med Hensyn til Betingelserne udtalte de, at man ikke kunde vente For
slag til disse fra Hertugen eller Mæglerne. I alt Fald vilde der gaa lang
Tid, da Mæglerne først maalte indhente Instruks hjemmefra derom, og
der kom næppe heller noget godt ud af det, saaledes som del højst skade
lige kejserlige Bytteprojekl noksom havde vist. Dette begyndle igen at
spøge. Hertugen ønskede det fremsat paany, Wellingk var en Tilhænger
af det, og det kunde paaregne Støtte af Sverrig, Brunsvig-Lyneborg og
Hamborg. Bestemte Forslag til Betingelserne kunde de ikke fremsælte,
da Afgørelsen af hele Sagen nærmest beroede paa Faren for en Krig og
Udsigten til Sejr eller Nederlag i denne. Kongen vidsle jo ogsaa bedst
seiv, hvorledes det stod til med hans Finanser og Rustninger. De op
stillede derfor kun de Punkter, hvorpaa del fornemmeligsl kom an, og
bad Kongen overveje dem nøje med Konsejlet og derefter meddele dem
sin yderste Resolution, for at de ikke skulde blive nødt til at spilde Tiden
med stadig at skrive hjem. De vilde holde Kongens Resolution absolut
hemmelig og ikke tale om noget, før det blev absolut nødvendigt. De
Punkter, som man nu maatte tage Stilling til, var: 1. Skal man lade Her
tugen være fri for at tage Slesvig Ul Len, saalænge han lever, men kræve
Lenstagelse af hans Efterfølgere, og skal man lade Hertugen og hans
Efterfølgere faa Svabsted Amt og Stiftsgodset eller skal man beholde en
Del af det? 2. Skal man lade Hertugen faa Halvdelen af Kontributio
nerne eller betinge et Præcipuum for Kongen, der har de fleste Fæstnin
ger og den største Byrde med Forsvaret af Landet, hvor højt skal dette
Præcipuum være, og skal del være af Prælater og Ridderskab alene eller
tillige af Hertugens Amler? 3. Er del nok at forny de gamle Arveuni
oner for at holde Hertugen fra at slutte skadelige Alliancer med frem
mede Magter eller skal man kræve større Sikkerhed? 4. Da Hertugen
sikkert vil kræve en Fæstning, skal man saa stadig afslaa det eller gaa
en Mellemvej og kræve Medbestemmelsesret med Hensyn til Stedet og Be
sætningens Størrelse? 5. Skal man for at lette Afslulningen lade Her
tugen faa 1 1 ittau Amt tilbage uden Betaling eller ej ? 6. Hvorledes skal
man stille sig, hvis Hertugen, hvad han sikkert gør, tillige kræver Fe
mern og Steinhorst og Tremsbuttel Amler tilbage uden Betaling ? 7. Hvor
ledes skal man endelig stille sig med de hertugelige Embedsmænds ind
di agne Godser, Huse og Penge og til en eventuel Fordring om Erstatning
for de deraf oppebaarne Indtægler, hvilke vil belobe sia Ul en belude
lig Sum? 1 y
Mæglerne drøftede ogsaa ivrigt Situationen. De mente, at Kongens
Sikkerhed bedst kunde opnaas ved Kejserens og de to Karfyrsters Garanti
for Overenskomsten, men da de Danske erklærede, at det ikke var lil
strækkeligt og at de maatte have noget mere reelt, opfordrede Mæglerne
Kongen til seiv at opstille de Betingelser, han ønskede, men han maatte
1 Betænkning af Ehr. og Br. 22/s 1689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
