Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
af Femern og Amlerne Triltau, Tremsbiitlel og Sleinhorst uden Betaling
af Panlesummen. 3. Hævdelse af de nordiske Frede med Snuerænitet for
Hertugen og hans Efterfølgere i Hertugdømmet Slesvig med alle andre
Regaler og Retligheder heri saavel som i Holsten, særlig Jus collectandi,
foederum el forlalitii, og Annullering af alt, hvad der var sket herimod.
k. Skønl Kongen, som den af Hertugen ved Forhandlingernes Begyn
delse overleverede Beregning viste, havde hævet næsten 10 Millioner Rdlr.
i Kammerintrader og Kontributioner af Slesvig og Holsten, vilde Hertugen
dog lade sig nøje med, at der gaves ham Tilladelse til al oppebære saa
meget i ekstraordinær Konlribution af Prælater og Ridderskab og Kon
gens og Hertugens Undersaatter i Slesvig og Holsten, som der behøvedes
til at bygge en Fæstning med Tilbehør til Hertugen, og at Kongen betalte
ham 500,000 Rdlr. i rede Penge og leverede ham noget over 100 Me
lalkanoner og anden Munition. 5. Fællesregeringen skal ophæves, da den
giver Anledning til al Slags Strid, saaledes som de sidste 1J Aar noksom
har vist. Del var ogsaa i Princippet faslslaaet i de nordiske Frede og
krævet fra kongelig Side i Gluckstadter Recessen 1667. Kan det ikke
naas ved den nuværende Forhandling, skal der faslsættes en beslemt
Termin, indenfor hvilken det skal gøres. 6. Den kommende 2’raklat skal
garanteres ikke alene af Mæglerne, men ogsaa af hele det romerske Rige,
den nedersachsiske Kreds, Brunsvig-Lyneborg og andre Magler, som op
fordres dertil, særlig Sverrig. 7. Alle de øvrige i Erklæringen af 2. Dec.
1687 opstillede Fordringer skal afgøres af Mæglerne efler Ret og Billig
hed, og Hertugen vil ikke være bunden til ovennævnte Forslag længere
end til Udgangen af Maj og vil ikke kunne slaa noget af deri.
Mæglerne trængte nu slærkt ind paa de Danske for al faa dem til
at stille sig mere imødekommende. Godens meddelte, at Wellingk og Joa
chim Ahlefeldt havde været hos ham og beklaget sig slærkt over, at For
handlingerne gik saa langsomt. Wellingk havde erklæret, al Karl XI ikke
vilde finde sig i, al man ved Forliget afveg saa meget som el Halmslraa
fra de nordiske Frede eller berøvede Hertugen saa meget som 10 Rdlr.
af hans Indtægt. Hertugen maatte restitueres i alle sine Lande og Rel
tigheder, og Konjunkturerne var heller ikke saaledes, at han behøvede at
miste noget. Naar Hertugen var fuldstændig reslilueret, vilde Karl XI
faa Hertugen til al stille sig imødekommende i Spørgsmaalel om Salis
faktion for lidt Skade og til al stille sig i venskabeligt Forhold til Dan
mark. Wellingk havde ogsaa fuldstændig afvisl G6dens’s Forslag om, at
Christian V skulde have noget forlods af Konlributionerne. Fuchs kom
ogsaa til hhrenschild og erklærede, at hvis Christian V ikke restituerede
Hertugen uden Betingelser, var en Krig uundgaaelig. Han mente nu
heller ikke, at Christian V kunde faa noget forlods af Konlributionerne.
Da Ehrenschild erklærede, al Kongen ikke kunde gaa ind herpaa, men
vilde forsvare sin Ret og bestemt ventede, at Kurfyrslen vilde slaa paa
hans Side, gav Fuchs ikke noget Haab herom, da Kurfyrslen var af den
Mening, at Kongen for al undgaa en Krig maatte gaa til fuldstændig
Restilution. Fabricius erklærede ogsaa, at de brunsvig-lyneborgske Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
