Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 1689. 20. Juni. Nr. 23.
tuger absolut vilde stelle Gollorp, da det var i deres egen Interesse. Seiv
Hunicke mente, at Kongen maatte bekvemme sig til fuldstændig Restitu
tion. Godens og Canitz leverede Ehrenschild det Dagen i Forvejen over
givne gotlorpske Ultimatum, hvorlil Ehrenschild kan kunde svare, at han
ikke kunde give nogetsomhelst Haab om en betingelsesløs Restitution,
men hvis man gav Kongen Satisfaktion i de tre Punkter om Konfirma
tion af de gamle Unioner, Kontributionernes Fordeling og de panlsatte
Amter, vilde Kongen ikke lade det strande paa Spørgsmaalel om Suve
ræniteten 1.
Stillingen blev gderligere kritisk, da de svenske og brunsvig-lgne
borske Minislre efter deres Åflaler med Gotlorperne 9. Maj meddelte
Mæglerne, at de fuldstændig billigede det gotlorpske Ultimatum og ind
trængende opfordrede dem til at faa de Danske til at antage det inden
den af Karl XI nævnte Frist, 20. Maj. Da Operationerne dog ikke kunde
beggnde før 15. Juni og man gerne vilde gøre Kurfgrslerne af Branden
borg og Sachsen og Bispen af Minister rnere sikre og faa dem til at
sende deres Tropper til Rhinen, blev Wellingk og Brunsvig-Lgneborgerne
enige om samtidig med Deklaralionen at erklære, al Danmark ikke be
høvede al frggte nogel Angreb, hvis Hertugen fik fuldstændig Restitution
inden 31. Maj, hvilkel Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg vilde garantere,
men efter den Dag vilde Sverrig og Brunsvig-Lgneborg ikke være for
pligtet til noget. Wellingk meddelte tillige Mæglerne, at hvis der opnaae
des Forlig inden 1. Juni, vilde Sverrig give Afkald paa Satisfaktion for
de Udgifler, som del havde haft til Rustninger indtil 31. Maj2. Mæg
lerne udtalle deres Glæde over den sidste Erklæring, men bad Wellingk
og Brunsvig-Lgneborgerne om ogsaa at bevæge Hertugen til al vise Mo
deration i Satisfaktionsspørgsmaalet. Disse lovede ogsaa at gøre, hvad
de kunde, men mente ikke at kunne opnaa noget, da Hertugen allerede
havde nedsat sin Fordring fra 10 Millioner til 500,000 Dir. og havde
stillet sine Krav som et Ultimatum. Fuchs vilde have Fristen, 31. Maj,
forlængel 8 Dage, men det afsloges3.
Ehrenschild var megei urolig over Begivenhedernes Udvikling, sær
lig var han i høj Grad overrasket og opbragt over, at Brunsvig-Lgne
borgerne saa aabenbart havde sluttet sig til Sverrig, da den ledende,cel
leske Minister Bernsiorff stadig havde givel Forsikringer i modsal Ret
ning. Godens erklærede paang, at uden en fuldstændig Restitution kom
man nu ikke ud af Sagen. Kongen mistede jo heller ikke noget derved,
1 Rei. fra Ehr. ’/» 1689. 2 Umiddelbart efter Erklæringens Afgivelse
fik Wellingk Ordre til at kræve 8 Tdr. Guld i Erstatning for Sverrigs Udgifter
til Rustninger. Wellingk mente dog ikke at burde stille denne Fordring nu;
da Sagen næppe kunde blive ordnet til 31. Maj, kunde han altid efter den
Tid gøre den svenske Fordring gældende (Well. t. Karl XI li!b 1689). 3 Rei.
fra Wellingk t. Karl XI T/e, l% 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
