Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 537
dens Hertugen holder paa, al han efter gammel Praksis skal have Halv
delen, er begge Parlerjor at delle Punkt ikke skal hindre Forliget, blevne
enige om al henvise det til Voldgiftskendelse af Kejseren og Kongen af
England, hvilken Kendelse skal afsiges senesl 6 Maaneder efter Ralifika
lionernes Udveksling. Indtil den Tid skal Kongen have de lo Tredjedele
af Konlribuiionerne og Hertugen en Tredjedel, dog uden Konsekvens for
Fremtiden. Hvis Kendelsen falder ud Ul Fordel for Hertugen, skal denne
have udbetalt hvad Kongen i Mellemtiden har faaet for meget. 6. Med
Hensyn til Trillau Amt skal der forelages en Likvidalion, og hvad Kon
gen har oppebaaret deraf, ogsaa i Konlributioner, skal afkorles i hans
Fordring paa Hertugen. Angaaende Femern og Tremsbultel og Stein
horsl Amter maatte der forhandles med England, da dei var Prins Georg,
som havde Pant i dem. 7. Ratifikationerne skal udveksles inden 7 Uger
i Altona, og Mæglerne skal overtage Garantien for Forliget 1.
Da man paa dansk Side nærede stærk Tvivl om, at Modparten vilde
gaa ind paa det med Fuchs aftalte Forlig, forlangte Christian V al faa
nogen Sikkerhed, særlig hvis han nu skulde slutte sig til de Allierede,og
Fuchs udstedte derfor inden sin Afrejse fra København en Akt, hvori han,
under Forbehold af sin Herres Ratifikalion, lovede, at Kurfyrsten, i Tit
fælde af al Modparten forkastede Forliget og gik til Krig, da i Forening
med Biskoppen af Miinsler og andre Rigsstænder vilde hjælpe Christian V
med et Armékorps paa en 8—10,000 Md. Kurfyrsten lovede endvidere
at formaa Kejseren til ogsaa at stille sig paa Kongens Side og erklære
dem, der angreb ham, for Forslyrrere af den offentlige Fred. ’Ligeledes
skulde Kurfyrsten formaa Kongen af England og Generalstaterne til
hverken direkte eller indirekte at hjælpe Sverrig, men tværtimod erklære
sig mod dette Rige. Da Kongen endvidere havde lovet at ville gaa over
til det gode Parti og anvende alle sine Kræfter mod den fælles Fjende,
naar man vilde tilbyde ham rimelige Belingelser, lovede Kurfyrsten at
tale Kongens Sag hos Kejseren, Kongen af England og Generalstaterne
som sin egen og se at udvirke, at disse ikke alene overtog en god Del af
Kongens Tropper, men at Kongen ogsaa fik Satisfaktion for sine For
dnnger paa Spanien og Nederlandene2.
Dette vilde, som Jessen skrev til Ehrenschild, være en taalelig Ud
gang paa Striden, og Kongen havde da ogsaa lovet at belønne Fuchs’s
gode Tjeneste med ikke mindre end 10,000 Rdlr., som Overrentemester
VratKit havde gwet ham Sikkerhed for. Men der var dog den Betænke
hghed ved Sågen, at Fuchs til allersidst havde erklæret, at der ikke var
™egen Sandsynlighed for, al Hertugen vilde godkende Forliget, hvis de
to Tredjedele af Kontributionerne, som Kongen foreløhig skulde have,
skulde gælde mere end Kontributionerne af Prælaler og Ridderskab, men
Det med Fuchs aftalte Forligsudkast 21/s 1689 (Geh. Reg.). 2 Den af
Fuchs udstedte Akt 21/s 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
