Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 1689. 20. Juni. Nr. 23.
ogsaa Kontributionerne af de lo Parters Åmter. Han vilde slette del sidste,
men Ehrenschild burde dog håve Ordre til ikke at lade Forhandlingen
strande herpaa, da det var tvivlsomt, om Karfyrslen vilde ralificere den af
ham udstedte Akt, hvis der fra dansk Side gjordes Vanskeligheder hermed1.
Det med Fuchs aftalle Forlig sendtes samme Dag til Ehrenschild
med Ordre Ul at overlevere det til Mæglerne og erklære, at hvis Hertugen
ikke antog det inden 3 Uger, vilde Christian V ikke være bandet til del,
men forbeholde sig Ret til at kræve Erstatning for Udgiften til sine Rust
ninger. Det gottorpske Ultimatum skulde leveres tilbage til Gottorperne
og maalle ikke lægges ved Mæglernes Akter’1.
I Hamborg havde Ehrenschild og Breiienau imidlertid haft en
haard Stand. Efter Modtagelsen af Kongens Ordre af 11. MaJ gav de
de to kejserlige Ministre fortrolig Meddelelse om Indholdel af den. Da
disse forlangte Besked om, hvilke Punkter det var, Kongen vilde hen
vise til Voldgift, svarede Ehrenschild, at han ikke bestemt vidste del, men
antog, at det var Fornyelsen af Unionerne, Delingen af Kontributionerne
og de pantsatte Amler. De kejserlige erklærede straks, at Hertugen sik
kert ikke gik ind paa en Restilution uden lige Deling af Kontributionerne
og heller ikke uden at faa de pantsatte Amler tilbage uden Betaling, da
han paastod, at Kongen havde faaet Paniesummen betalt ved de Kontri
butioner, han havde aftvunget Herlugens Lande. Det var ogsaa sikkert,
at Sverrig vilde begynde Krigen, hvis Sagen ikke var ordnet inden Ud
gangen af Maj, og at Brunsvig-Lyneborg vilde gaa med. Heemskerck
var ogsaa stærkl misfornojet med, at flere Punkter skulde henvises til
Voldgift eller videre Forhandling. Han erklærede, at Kongen af England
og Generalslalerne overfor flere Magter havde forpligtet sig til total Re
stitution af Hertugen. Kunde det ikke opnaas med det gode, maatte man
gribe til andre Midler. Det var England og Nederlandene ubekvemt at
styrte hele Verden og dem seiv i Krig for de Smaatteriers Skyld, man
her stredes om z.
Canitz kom nu ogsaa tilbage fra Celle med den nedslaaende Med
delelse, al Brunsvig-Lyneborg ikke vilde give del mindste efter med Hen
syn til den fastsatte Termin. Da den Ekspres, som Mæglerne havde
sendt til København med deres Skrivelse af 4. Maj, kom tilbage uden
andet Svar end en simpel Recepisse for Modtagelsen af Skrivelsen, blev
Mæglerne ret fornærmede over, at Kongen ikke værdigede dem nogel
Svar, og Ehrenschild ansaa det derfor for nødvendigt som el Slags Svar
officielt at meddele Mæglerne de i Kongens Ordre af 11. Maj indeholdle
Tilbud4. Disse blev dog straks forkastel af Wellingk og Brunsvig-Lyne
borgerne, og Heemskerck lod paany bestemt forslaa, at udenom en lige
1 Jessen t. Ehr. 21/b 1689. 2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 21/b 1689 (Geh.
Reg.). 8 Rei. fra Ehr. og Br. n/s 1689. 4 Kgl. Resol. t. Mæglerne l8/s
1689 (Beylagen Nr. 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
