Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Begæring om i alt Fald al faa de ordinære Subsidier belalt, havde Croissg
kan svaret, at Frankrig seiv havde Brag for sine Penge og ikke kunde
betale mere aden forud at vide, hvoriil det var1. Da Christian V ikke
vilde gaa ind paa den foreslaaede Aktionskoncerl, foreslog Martangis, for
at holde Danmark fast ved Frankrig, en Neutraliletstraktat eller en For
længelse af Traktaten af 15. Marts 1682, men Ludvig XIV vilde ikke be
tale noget for en simpel Neutralilet og heller ikke forng Traktaten af
1682 eller betale Subsidier derefter, da Danmark, Irods alle de Subsidier,
han hidtil havde betalt efter den, nu alligevel ikke vilde hjælpe ham.
Hvis Danmark stadig ikke vilde forpligle sig Ul en Aktion, der virkelig
kunde hjælpe Frankrig, skulde Martangis indskrænke sig til ved Bestik
kelser af de danske Minislre ai hindre, al Danmark overlod de Tropper,
som det ikke mere kunde holde, til Fjenden 3, og dette Standpunkt ved
blev Ludvig XIV ai fastholde. Fra andre Steder kom der ogsaa Jobs
poster. Kurfyrst Frederik III af Brandenborg meddelte i en egenhændig
Skrivelse til Kongen 1. Juni, al han, hvor ondt det end gjorde ham, ikke
kunde billige den med Fuchs aftalte Traklat, da hverken Modparten eller
de andre Mæglere vilde anlage den og han ikke godt som Mægler kunde
skille sig fra de andre Mæglere. Han kunde heller ikke ralificere den af
Fuchs udstedte Akt, da alle hans Tropper stod ved Rhinen og han under
disse Forhold ikke kunde udsætle sine for Tropper hell bloltede Lande
for en Krig med Sverrig og Brunsvig-Lyneborg3. Ogsaa fra England
led Eflerrelningerne alt andet end opmuntrende. Gehejmeraad C. S. Ples
sen var i Marts rejst dertil for ved Prins Georgs Hjælp al bringe en
Forstaaelse i Stand med den nye engelske Konge. Kong Vilhelm udtalte
sig ogsaa ret velvilligt. Han ønskede gerne en Forbindelse med Danmark
og var meget interesseret i at faa Danmark over paa hans og hans Al
lieredes Parti, men han saa ikke, hvorledes det kunde lade sig gøre, saa
længe der var en saadan Anslødsslen derfor som den gottorpske Sag.
Han kunde ikke modsætte sig Hertugens fuldslændige Restitution, da den
var i Overensstemmelse med de nordiske Frede, hvorfor England og Neder
landene var Garanler. Hvor ondt det end gjorde ham, maatle han sige, at
hans Hænder var bundne i den Sag. Christian V vilde derfor give et
stort Bevis paa Generøsitet, hvis han vilde restituere Hertugen i Overens
stemmelse med de nordiske Frede, hvilket han ogsaa kunde gøre aden
Skade for sin Ære og Sikkerhed, da Mæglerne vilde give Garanlier og
Hertugen havde udstaael saa meget, at han nok i Fremtiden tog sig
i AgP.
Til disse almindelige politiske Forhold kom den daarlige Finanstil
sland og endelig Meddelelsen om den Deklaration, som de engelske og
1 Rei. fra Meyercrone 6/s (n. St.) 1689 (Frankrig B). 2 Ludv. XIV t.
Martangis 1J/5 1689. 3 Kurf. Fr. Ill t. Chr. V /ø 1689 (Brandenborg A I).
4 Rei. fra Plessen 8/s 1689 (England B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
