Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
nederlandske Repræsenlanler 4. Juni havde afgivet i Celle. Denne gjorde
slærkl Indlrgk paa Kongen og de Medlemmer af Konsejlel, der ligesom
han nærmesl var lilbøjelige til al lade det komme til Brud. I Konsejlel
sejrede da tilsidst det Parti, der vilde undgaa et saadant, men del kostede,
som Jessen skriver til Svigerfaderen, stor Møje al bevæge Kongen til at
gaa ind paa det Forslag, der nn rnedgaves Breitenan. Til Kongens Be
slutning om ai give efter bidrog ogsaa noget, at han gerne vilde knytte
en nærmere Forbindelse med Sverrig, hvilket ikke var mnligt, før den
goltorpske Sag var ordnet. Jessen skrev til Svigerfaderen, al Kongen
forelrak en saadan Forbindelse for enhver anden, naar man vel at mærke
kunde faa Frankrig med, da det skulde give Subsidier. Ehrenschild
skulde derfor sondere General Niels Bielke herom, da del mentes, at han
var velsindet for en saadan Plan og ogsaa i Stand til al gennemføre
den, og man havde ogsaa i de sidste Ordrer til Megercrone stillet sig
mere imødekommende overfor Frankrig 1.
I det Breitenan medgivne Udkast gik Kongen ind paa at restituere
Hertugen i de Lande, Øer, Godser, særlig Gotlesgabe, og Rettigheder, som
han havde haft indtil 1675, og bekræfle Fredene i Westfalen, Roskilde,
København og Fontainebleaus Bestemmelser om ham, ligeledes at resti
tuere de hertugelige Embedsmænd i deres beslaglagle Godser og Kapitalen
alt umiddelbart efter Ralifikationernes Udveksling; Ul Gengæld skulde
Hertugen opgive sine Fordringer til Kongen. De gamle Unioner, særlig
Unionerne af 1533 og 1623, stadfæsles, dog uden Præjudice for Herlu
gens Suverænilet og Ret til at slutte Forbund og uden al kunne paabe
raabes mod Kejseren og Rigel. Beslemmelsen om, at begge Parter skulde
give Afkald paa og herefler ikke slutte Engagemenler, der direkte eller
indirekte stred mod Unionerne, faslholdt Kongen, ligeledes Passus’en om
et eventuelt Bytte. Begge Parter skulde have uindskrænket Ret til at an
lægge Fæsininger, men disse maatle ikke lægges saa nær den andens, al
de var ham til Æmulation eller Skade, og ingen af Parterne maatte indtage
andre end sine egne Folk deri. Med Hensyn til Kontributionerne gik
Kongen paa Mæglernes indstændige Anmodning og af Hensyn til del
offentlige Vel ind paa, at Hertugen maatle oppebære alle Kontributionerne
af sine egne Amler og Halvdelen af Kontributionerne afPrælater, Ridder
skab og Stæder. Spørgsmaalet om Kongens Krav paa et Præcipuum
skulde henvises til en Voldgiflskendelse afKejseren og Kongen af England,
der skulde afsiges inden 6 Maaneder efter Ralifikationernes Udveksling.
Hvis Hertugen havde Betænkeligheder ved at henvise Sagen til Voldgift,
vilde Kongen ogsaa gaa ind paa, at Hertugen bestandig nød Halvdelen
1 Jessen t. Ehrenschild Ve, 8/e, n/e 1689. Desværre oplyser Brevene ikke
mere om Forhandlingerne i Konsejlel, da Jessen henviser Svigerfaderen til de
mundthge Meddelelser, som Breitenan, der var til Stede i Konsejlsmødet, vilde
give ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
