Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 1689. 16. Juli. Nr. 24.
Garanti for den rolige Besiddelse af det ham af hans Fader tillagte Al
lodinm, uden nogensinde derimod at paaberaabe sig den kejserlige Dom
eller Huset Pløns Cession til ham 1.
Grev Anton af Aldenburg maatte derefter anse sig for sikker i Be
siddelsen af sine ndstrakte Godser. Det varede dog ikke længe, før Chri
stian V begyndte at fortryde den Anerkendelse af de tidligere Overens
komster og den Garanti, han havde givet Greven. Det kunde ikke næg
les, al en meget betydelig, og særlig megel indbringende, Del af Grev
skaberne var bleven skilt ud fra disse. Dertil kom, at Lensefterfølgeren
alene skulde udrede alle de paa Grevskaberne faldende Byrder til Riget
og Kredsen, hvilkel medførte store Skattepaalæg paa de under Lenet hø
rende Undersaatter. Medens Grevens Besiddelscr var i glimrende Til
stand, kunde det samme ingenlande siges om Lenet. Del var derfor ret
naturligt, at Christian V, der ikke, som Forudsætningen for de tidligere
Overenskomster havde været, var blevet anerkendt som Lensarving, men
med betydelige Ofre havde maaltel afkøbe Huset Pløn dets Rettighed, følte
sig forfordelt og ønskede en Revision af det Grundlag, paa hvilket Allo
dialbesiddelserne var udskilt fra Lenet. Det var dog, navnlig paa Grand
af den Anerkendelse af de tidligere Overenskomster og den Garanti, han
1676 havde givet Grev Anton, ret vanskeligt for ham seiv at gøre nogel.
Han blev derfor enig med Hertug Johan Adolf af Pløn om, at denne
skulde rejse Sagen og forlange en ny Adskillelse af Allodiet fra Lenet-.
Hertugen af Pløn kunde henvise til, at hans Fader ikke havde anerkendt
de tidligere Overenskomster, men tværtimod protesteret mod dem; og vitde
man gøre gældende, at han siden havde afstaaet al sin Ret til Kongen,
saa han ikke mere kunde protestere, kunde han henvise til, at der var
forbeholdt den plønske Linje Successionsrel i Grevskaberne i Tilfælde af,
at den kongelige Mandslinje uddøde. Han var derfor interesseret i, at
der nu ikke blev udskilt mere som Allodialbesiddelsc, end der virkelig
var Ållodium.
1 Sept. 1680 sendte Hertug Johan Adolf af Pløn sin Sekretær Chri
stian Curtius Ul Fyrst Carl Wilhelm af Anhalt-Zerbsl og Grev Anton
af Aldenburg med en af Kongen billiget Instruks 3. Curtius skulde hen
vise til, at Hertugen af Pløn var bleven anerkendt som Lensarving og
1 Se Danmark-Norges Trakt. VII. 18 ff. 2 At det i Virkeligheden var
for Kongen, at Hertug Johan Adolf optraadte, fremgaar ogsaa tydeligt af hans
Udtalelser til Breitenau, da denne 1688 var rejst til ham for at forhandle med
ham om at afstaa hans Besiddelser i Holsten til Kongen for Ækvivalent i Grev
skaberne Oldenborg og Delraenhorst. Han mindede da om, at Kongen havde
lovet ham en Belonning for den Tjeneste, han havde ydet Kongen ved den af
ham og i hans Navn, men i Kongens Interesse, rejste Aktion mod Fyrsten j
Anhalt-Zerbst og de aldenburgske Arvinger (Breitenau t. Chr. V 19/io 1688,
T. K. I. A. Altonaische Tractaten). 3 Hert. Joh. Adolf t. Chr. V V» 1680
(T. K. I. A. Breve fra Hert. Joh. Adolf). Kreditiver for Chr. Curtius V», In
struks for samme V» 1680 (Breitenauiana Nr. 16).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
