Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1689. 16. Juli. 567
ved sin Afslaaelse af sin Ret til Kongen havde forbeholdt sig Successions
rel i Grevskaberne i Tilfælde af\ at den kongelige Mandsslamme uddøde.
Af denne og andre Grande var Hertugen derfor stærkl interesseret i, at
der blev foretaget en rigtig Adskillelse af Allodinm og Len, for at der
ikke siden, hvis Successionen tilfaldt Plen, skulde opstaa Strid herom.
Det kunde bedst ske nu, da Sagen endnu var i frisk Minde og der levede
Folk, der kunde give rigtig og nojagtig Besked. Han opfordrede derfor
Fgrst Carl Wilhelm og Grev Anton til snarest al sende Deputerede til
Oldenborg for at foretage denne Adskillelse. Da Kongen af Danmark
som Besidder af og regerende Herre i Grevskaberne ogsaa var interesse
ret i Sagen, gik Hertug Johan Adolf ud fra, at de vikle finde det megel
rimeligt, at han ogsaa opfordrede Kongen til al sende Repræsentanter.
Hvis der, hvad man kunde formode, svaredes, al det ikke var nødvendigl
at forhandle om en saadan Adskillelse, da den Sag allerede var afgjorl
med Kongen af Danmark og Hertugen af Gottorp, skulde Curlius kun
sige, at det kendle Johan Adolf ikke noget til. Var der sket noget, kom
det ikke ham ved, og Curlius skulde formelt erklære, at Hertugen ikke
vilde føle sig bundel derved. Da man dertil rimeligvis vilde svare, al
Kongen og Hertugen af Gottorp jo havde garanteret de afsluttede Over
enskomster, anerkendt, hvad der derved var erklæret for Allodialbesid
delse, og lovet at garantere Grev Anton Gunlher og hans Allodialarvin
ger mod Krav fra de andre holstenske Linjers Side, skulde Curlius er-
Llæi e, al del ingen Betgdning kunde have, da Kongen og Hertugen ved
en saadan Garanti ikke kunde berøve Tredjemand, Hertugen af Pløn,
hans Ret. Johan Adolf kunde forovrigl heller ikke tro, at Kongen nu
vilde anerkende at have nogen Forpligtelse Ul at gdc denne Garanti, da
den var givet under en falsk Forudsætning. Kejseren havde desuden er
klærel Rensborgtraktaten ugyldig og dermed ogsaa alle de følgende Re
cesser. Den givne Garanti gjaldt desuden kun de Godser, der virkelig
var Allodialbesiddelse, men der kunde let ved en Fejltagelse være kommet
Lensstykker med, som ikke var Allodialbesiddelse, og dem kunde Garan
tien ikke gælde. Del var heller ikke paa nogen Maade Hertugens Mening
at ville berøve Arvingerne hvad der virkelig var Allodialbesiddelse. Hvis
man vilde henvise til, at Pløn jo havde afstaaet alle sine Rettigheder til
hangen af Danmark, skulde Curlius dertil kun sige, at det kendte han
ikke noget til. Han skulde helst se al undgaa al indgive nogen skriftlig
Proposilion, men forlangtes det bestemt, maalle han gøre del, dog kun
ganske kort og ikke før hau vidste, at Modparten ogsaa vilde svare skrift
hgt. Hvis man gik ind paa en Konference, skulde han foreslaa denne
afholdt i Løbel af en 3—4 Uger, men ikke indrømme længere Udsættelsc.
Hvis man ikke vilde gaa ind paa Konferencen, skulde han tilsidst prote
stere og erklære, at Hertugen saa maatte forbeholde sig at hævde sine
Rettigheder paa anden Maade. Hvis man spurgle om, hvilke Deles Allo
dialkvahtet Hertugen drog i Tvivl, skulde han i Samtalens Løb sige, at
det ikke var saa lidt, da Allodialarven var blevel to Gange saa stor som
enet, men ved Forhandlingerne vilde det Jo vise sig, hvad der virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
