Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 1689. 16. Juli. Nr. 24.
rask og skarpt frem som Christian V ønskede. Efter hans Mening var
Sagen nok i visse Henseender blevel lettere ved Grev Anlons Død. Enke
grevinden og Ggldenløvc, der var dem, som var væsentlig interesserede i
Sagen, kendte ikke særlig meget til de forskellige Overenskomster og
andre Omstændigheder i denne meget indviklede Sag; de stod heller ikke
i saa iwje Forhold til Carl Wilhelm af Anhall-Zerbst som Grev Anton
og kunde derfor ikke saa let blive enig med denne om at føre den samme
Polilik. De havde heller ikke saa gode Forbindelser ved Kejserhoffet.
Desuden kunde del formodes, at Gyldenløve, for ikke at miste Kongens
Gunst, vikle være tilbøjelig til at faa Sagen bilagt i Mindelighed, da han
jo ved et Lgkketræf nu kom i Besiddelse af en fordelaglig Arv, men ved
sin Død igen maatte aflevere alt til de andre Arvinger, da hans Ægleskab
med Grev Antons Datter var barnløst. Paa den anden Side var Sagen
ogsaa blevel vanskeligere ved, at man nu ikke. godt kunde være bekendt
at gaa saa hurligl og skarpt til Værks mod den sørgende Enke som mod
den afdøde Greve, men i Virkcligheden maatte begynde hell forfra. Da
Grevinden var svanger, kunde hun ogsaa under det Paaskud beholde
Godserne og maaske faa fremmede Fyrsler interesserede i Sagen som
Formyndere eller lignende. Gyldenløve kendte ogsaa alle Overenskom
sterne mellem Danmark og Pløn og vidste, at Pløn havde afstaact Grev
skaberne med alle Perlinentier, Reltigheder og Fordringer til Danmark,
og vilde man lave en Skinoverenskomsl og komme frem med den, kunde
han gendrive den og prostituere det hele Forehavende for hele Verden
til Glæde for Gottorp. Hvis Gyldenløve ikke vilde gaa paa Forlig, kunde
det vække megen Forlrydelse og gøre en tro og veltjent Minister unyttig
for Kongen. Og endelig, hvordan man end vilde besmykke del, vilde
alle kloge Folk dog tro, at Hertugen ikke var begyndt paa denne Sag
aden efter Aftale med Kongen. Gik man hurligl og skarpt frem, vilde
hele Verden ogsaa blive fyldl med Klager, og mange vilde faa det Ind
tryk, at Kongen søgte al fortrædige velfortjente Ministre, den ene efter
den anden, og forkorte dem deres Ret i Sledel for at belønne dem. Hans
egen Henvendelse til Grev Anton var saaledes allerede blevel mislydet
ved flere Hoffer. Han vilde derfor raade til at gaa læmpeligt og lang
samt frem. Naar han nu skrev til Gyldenløve for at kondolere ham,
kunde han gentage sin tidligere Anmodning om Ansættelsen af et Møde
til Adskillelse af Ållodium fra Len og foreslaa en Tid dertil. Hvis Gyl
denløves Svar hlev uvilligl eller lilsigtede at trække Tiden ud, kunde man
aliid gaa skarpere frem, og Johan Adolf kunde saa under et passende
Paaskud ansøge Kongen om Sekvestration af de Godser, hvis Allodial
kvalitet var omstridt. Hvis Kongen vilde gaa. hurtigere frem, maatte
man lade, som om man var bange for, at fremmede skulde blive dragne
ind i Sagen og denne derved komme i mægligeres Hænder til Skade for
Grevskaberne og til Hindring for Rettens Gang, og dermed begrunde en
Sekvestration straks, men man maatte saa i Forvejen være enig om,
hvilke Stykker man vilde sekvestrere som tvivlsomme, da det siden kunde
volde Vanskeligheder, hvis man sekvestrerede Godser, der utvivlsomt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
