Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Nr. 24. 1689. 16. Juli,
allodiale. Da Modparten sikkert vilde henvende sig til en højere Myn
dighed for al faa Sekvestrationen kasseret, maatte man ogsaa i Tide
tcenke paa, Iworledes man kunde imødegaa en saadan Begæring. Da
Ggldenløve efter Anton Gunlhers Testamente nu var eneste og Universalar
ving og ikke skyldte de andre Frokener andet end et slandsmæssigt Ud
stgr, kunde han gøre Kongen en ualmindelig stor Tjeneste, hvis han op
gav al Strid og tog Kongen med i Besiddelsen af Arven 1.
Fyrst Carl Wilhelm havde straks efter al være bleven bekendt med
Hertugen af Pløns Krav sel sig om efter fremmed Hjælp, da han ikke
kunde være i Tvivl om, at det i Virkeligheden var Christian V, der stod
bagved. Han sendte en af sine Raader til Kurfyrst Frederik Vilhelm af
Brandenborg for at anmode denne om at mægle i Striden. Kurfyrsten
skrev i den Anledning til Christian F og meddelte denne, at Carl Wil
helm havde anmodet ham som Kongens nære Ven om at mægle i de
Slridigheder, han havde med Kongen om Wesertolden og nogle Allodial
godsers Immunitet i Stadt- og Butjadingerland. Han havde lovet det og
bad Christian V gaa ind paa hans Mægling og opgive en bekvem Tid og
et bekvemt Sted, f. Eks. Berlin. Da Carl Wilhelm samtidig havde berel
tet, at Hertugen af Pløn havde foreslaael en Konference til Adskillelse af
Allodium fra Len i Oldenborg og Delmenhorst og lilliggende Lande, og
da denne Sag ogsaa angik Kongen, henstillede Kurfyrsten til Kongen at
give Hertugen af Pløn Underretning om denne Skrivelse og opfordre
ham til ogsaa at sende Gesandter til samme Tid og Sted*.
Fyrst Carl Wilhelm skrev ogsaa til Hertug Johan Adolf og udtalle
sin Forundring over den stillede Fordring om en ny Adskillelse af Allo
dium fra Len, da han mente, at den Sag var ordnet ved de lidligere
Ovei enskomster, og Kong Frederik III havde lovet Allodialarvingerne
Eviclion for deres Besiddelser. Han vilde dog, for at vise sin Imøde
kommenhed, ikke undslaa sig for den foreslaaede Konference paa den
Betingelse, at de Slridigheder, som han havde med Kongen af Danmark,
samtidig blev afgjorte, men da han var bange for, at Forhandlingen
baade om disse Slridigheder og om Allodialudskillelsen vilde blive resul
tatløs, hvis ikke en anset Rigsfyrste kom med som Mægler, havde han
anmodet Kurfyrsten af Brandenborg om at være Mægler, og denne havde
ogsaa lovet det, hvorfor han bad Hertug Johan Adolf samtykke heri.
Ligeledes skrev Fyrsten Ul Christian Vom at antage den brandenborgske
Mægling i Slridighederne mellem dem om Wesertolden og om den af
lyi sten prætenderede Immunitet for hans Godsei’ og Ladegaarde i Stadt
og Butjadingerland 3.
1 Hert. Joh. Adolf t. Chr. V 9/u 1680 (T. K. I. A. Breve fra Hert. Joh. Ad.).
KurS. fr. Vilh. t. Chr. V 6/u 1680 (Anhalt-Zerbst A II. Akt. vedk. Stridig
hederne om Allodialgodserne i Oldenborg, Delmenhorst og Stadt- og Butjadin
gerland og Herskabet Jever 1646—94. Fase. 3). 3 Fyrst Carl Wiih. t. Hert.
Joh. Adolf u/n 1680 (Bil. t. Joh. Ad.’s Skr. t. Chr. V s0/u 1680). Fyrst Carl
Wilh. t. Chr. V ,a/u 1680 (Anh.-Zerbst A II. Akt. etc. Fase. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
