Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1689. 16. Juli. 573
hvad Christian V vilde, men antog, ai han var af den samme Mening.
At forlange Mægling allerede nu kunde ogsaa let bibringe Kongen den
Tro, at Carl Wilhelm ikke havde Tillid til ham. Hertug Johan Adolf
fandt det, som han skrev til Kongen, raadeligt ikke at lade sig mærke
med, at han kendle noget til Christian V’s Svar til Carl Wilhelm, da del
kunde formodes, al denne tog mere Hensgn til hans Raad angaaende
den brandenborgske Mægling, naar det fremlraadle som hans egen Me
ning, ikke som Resultat af en fælles Raadslagning mellem ham og
Kongen l.
Efler Kongens Ønske sendte Hertug Johan Adolf na paany sin Se
kretær Curtius til Oldenborg for at opfordre de aldenburgske Arvinger,
særlig Hovedarvingen Slalholder Ulrik Frederik Gyldenløve, til at sende
Repræsentanter til det Møde, der skulde fmde Sted i Bremen med Anhalt-
Zerbsl, Ul Forhandling om en ng Adskillelse af Allodium fra Len, da
Kongen saa sikkert ogsaa vilde sende en Repræsentant til Mødet. Hvis
Gyldenløve udtalte sig uvilligl eller havde Betænkeligheder, skulde Cur
tius sige, al det vilde være Johan Adolf ukært at høre og let vilde kunne
gwe ham Anledning til at henvende sig til en højere Myndighed, hvad
han ellers ikke gerne vilde. Curtius skulde ogsaa søge Audiens hos
Fnkegremnden og bede hende hjælpe med til, at Johan Adolf kunde naa
sin Hensigl, og lade hele Arven forblive i den Stand, hvori den nu var,
og ikke indlade sig paa Forhandlinger med andre derorn. Curtius skulde
ogsaa fraraade Gyldenløve at slutte nogen Overenskomsl eller Deling med
de andre Medarvinger, da man ikke, før Adskillelsen havde fundel Sted
kunde vide noget om, hvor stor Arven blev. Hvis Gyldenløve allerede
havde sluttet en saadan Overenskomsl, skulde han se al faa ham til at
ophæve den under et eller andet Paaskud 2.
n, / C
,UrtmS °Pnaaede ikke noget. Han traf ganske vist Gyldenløve i
Oldenborg og havde Audiens hos denne 27. Dec. Gyldenløve udtalte sig
ogsaa rei imødekommende for sil eget Vedkommende, men da Grev
mden havde erklæret, at hun var frugtsommelig, kunde han ikke mere
betragte sig som Universalarving og kunde derfor, hvor gerne han end
vi de heller ikke gaa ind paa det foreslaaede Møde, da hans Hænder nu
var bundne. Efter Gyldenløves Opfordring forhandlede Curtius ogsaa
med Grevinden, der erklærede, at hun ikke kunde give noget positivt
Svar, da hun dels slet ikke kendle noget til Sagen, dels heller ikke vidsle
hvem der vilde blive hendes afdøde Mands Arving, men det vilde vise
sig om et halvt Aars Tid. Hun haabede derfor, at man ikke vilde kræve
n HCrL J°h ’ Ad ’ 1 Chr‘ V H/l2 1680 (mecl Skrivelsen til Carl Wilhelm af
- Dec. som Bilag). (T. K. I. A. Breve fra Hert. Joh. Ad ). 2 Hert Joh
AdK t A^ hr- V 21/12 1680 (med for Curtius) (T. K. I. A. Breve fra Hert.
20°/ ’irsn ( pJOhi Ant°nS ArvinSer 2°/l2 1680- Kreditiv for Curtius
/12 1680 (Breitenamana Nr. 16).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
