Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1689. 16. Juli. 575
Christian V ansaa ogsaa stadig Sekvestralionen som det bedste Mid
del til at naa til Maalet, men han fik dog nogle Betænkeligheder med
Hensgn Ul Fyrsten af Anhall-Zerbst og hans Del af Ållodiet og opfor
drede Johan Adolf til straks at sende Gensch til ham med udførlig In
formation og Instruks om hele Sagen 1.
Gensch sendtes derefter til København, hvor der 9. Marts fandl en
Konference Sted mellem ham og Frederik Ahlefeldl, Korbitz, Bierman,
Wibe og Stocken. Man blev her enig om al skride til Sekvestration mod
de aldenburgske Arvinger. Sekvestralionen skulde foregaa den 11 April
og begrundes med Hertug Johan Adolfs Rekvisition, der skulde meddeles
Armngerne. I Sekvester skulde tages Varel Amt, Fogedierne Jahde og
Schwey, alle inddæmmede Lande og Ladegaarde og de inddragne gejst-
Uge Godser, som de aldenburgske Arvinger besad. Regeringsraaderne
hdzard Adolf Petkum og Wichard Neumann skulde foretage Sekvestralio
nen. Grevinden maatte beholde Kniephauscn og Doorwerl Ladegaard i
Jever samt Panlegodserne og blive boende endnu i nogen Tid paa Varel.
f G9ldenløve ønskede, at nogen paa hans Vegne skulde være til Slede
for at protestere mod Sekvestralionen, skulde det ikke nægtes ham, for
at Medarmngerne ikke skulde fatte nogen Mistanke. Der skulde sendes
Kejserhoffet for at forhindre, al Allodialarvingerne fandt
i hold der. Man skulde ogsaa hos Generalguvernøren i de spanske
A ederlande se at hindre, at Grevinden fik Forleninq paa Kniephauscn,
og i alt Fald reservere sig sine Rettigheder, hvis det skeie.
Med Hensyn til Anhall-Zerbst bestemtes, at det til 6. April fastsatle
Møde i Bremen skulde udsæltes til 25. April. Paa Mødet skulde Pløn
læve de inddæmmede Lande, de sækulariserede gejstlige Godser, Lade
flCl,a’den,e °9 de eksimerede Bøndergaarde belragtede som Len og Weser
to den betragtet som hørende til Lenet, saa Greven ikke havde haft Ret
n atdlsp°nere over den- Jever skulde baade de konqelige og de plønske
Depulerede gøre Fordring paa som et i Grevskaberne inkorporeret og
fra dem uadskillehgt Perlmens, men skulde, iøvrigt ikke indlade sig videre
jaa Relsspørgsmaalet. Hvis Anhalt-Zerbst krævede en retsliq Afgørelse
for en kompetent Domstol, skulde man vise Tillid til sin Sag oq erklære,
at man ikke havde nogel imod en saadan. Hvis Ånhalt stillede Forslag
eUer nnT, ll llæ"dse-sk“Ide de kois de var vidtløftige
henviste W æ
K r™" ad referend“™- Hvis Anhalt
J antl f°r Ållodial9°dserne, skulde de erklære rent
ud, al Kongen ikke i mindste Maade ansaa sig for forpligtet Ul at yde
tz Gzaatu7 dr skT ikke taies for me9et ™ K***** "
dei foj, foi al Modparlen ikke skulde faa for mange Oplysninger\
Va lesWOntV 7 1681 (Geh‘ Reg)‘ 2 PTOtoko1 over Konferencen
I an,, °f gn- GeDSCh °g underskrevet af Fr. Ahlefeldt og ham) (T. K.
en org. Korresp. Akt. vedr. den aldenburgske Formyndersag III).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
