Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 1689. 16. Juli. Nr. 24.
Christian V gav Ehrenschild og Breitenau Ordre til at sige til Mæg
lerne, der sladig anbefalede en Bilæggelse af Striden med Anhalt-Zerbst,
at det anhaltske Svar havde forundret Kongen meget, da Fyrsten heri
gik fra det, som han tidligere havde lovet, saa man maatte formode, al
det slet ikke var hans Alvor at ville have et Forlig. Ehrenschild og
Breitenau fik Ordre til seiv at indgive en Betænkning om det anhall
zerbstske Svar og udtale sig, om der var Grand til at fremskynde Forliget
og hvad man skulde opstille som Ultimatum 1.
Ehrenschild og Breitenau henviste til deres i Maj afgivne Belænk
ning med dertil knyttede Forligsbetingelser, som de ikke havde noget at
føje til. Efter deres Mening var det meget ønskeligl snart at faa denne
Strid bilagt dels for at faa Ende paa de stadige Inlercessioner fra den
nedersachsiske Kreds og de to Kurfyrster, dels af Hensyn til de nuvæ
rende farlige Konjunklurer, der let kunde fore til, at hele Sagen kom til
at staa paa en anden Fod, som det ved Udscettelsen var sket med den
Aldenburgske Sag. Det vilde ogsaa i høj Grad lette Bytlet med Pløn.
Da del vanskeligste Punkt var de forlangte 12,000 Rdlr. aarlig, henstil
lede de til Kongen, hvor megel denne vilde slaa af heri af Hensyn Ul
Kejseren og de to Kurfyrster, de betydelige Summer, Kongen allerede
havde hævet af Jever, og de betydelige Ofre, Anhall-Zerbsl ellers bragle 2.
Christian V svarede derefter 23. Okt. paa den anhaltske Memoire
af 2. Sept. Han gik ind paa, at Anhalt-Zerbst skulde være fri for at
yde Eviction for de til andre overdragne eller solgte Allodialgodser. Han
gik ogsaa ind paa, at af de Dokumenter, der uden Skade for Kongen
kunde overlades Fyrsten, maatte denne beholde Originalerne mod Afgi
velse af Kopier, medens Kongen vilde give Fyrsten Afskrifter af de Do
kumenter, som Kongen maatte beholde, men som ogsaa kunde være af
Interesse for Fyrsten. Skønt Kongen mente, ai dei strcd mod den rette
Forsiaaelse af Frøken Maries Testamente, vilde han dog gaa ind paa, at
Successionen i Jever ogsaa udstrakies til Carl Wilhelms Søster. Han vilde
ogsaa nedsæile de forlangte 12,000 Rdlr. Ul 10,000 Rdlr. og opgive For
dringen om at faa de to Ladegaarde i Jever i Betaling, da Carl Wilhelm
havde Betænkeligheder ved at afstaa disse. For al vise sin Villighed
vilde Kongen ogsaa lade sig nøje med den foreslaaede Rasering af Vol
dene om Slottet i Jever, men da Størstedelen af Kanonerne og Geværerne
paa Slottet var ført dertil af de tidligere Grever af Oldenborg, forbeholdt
han sig Halvdelen deraf og af den øvrige Ammunition. I de øvrige
Punkter vilde Kongen gaa ind paa de anhaltske Forslag, hvis saa alt
kunde ordnes, og han vilde faa sin Broder og Hertugerne af Pløn Ul
enten at underskrive Forliget eller bekræfle det ved en særskilt Akt.
Hvis Fyrst Carl Wilhelm ikke inden 6 Uger fra Dato antog del nu til
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 27° 1688 (Geh. Reg.)
Br. 7io 1688.
Rel. fra Ehr. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
