Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
1689. 16. Juli.
Nr. 24.
budie Forlig, vilde Kongen ikke være bnndet Ul sine Tilbud, men forbe
holde sig sine Fordringer saavel paa Lensherreretten (dominium direcium)
som paa Brugsrellen (dominium uiilie) 1.
Da den anhall-zerbstske Minister Gerholdi senere anmodede om Ud
sællelse af Fristen paa de 6 Uger, beuilgede Kongen Forlængelse til Aarels
Udgang og nedsatle Fordringen paa de 10,000 Rdlr. aarlig til 8000 Rdlr.,
men det var saa ogsaa det gderste Tilbud 2. Der kom dog ikke noget
Svar fra Anhalt-Zerbst inden Aarets Udgang. Ved Midten af Febr. kom
Vicekansler Schonleben tilbage til Hamborg og udtalte overfor Ehren
schild sin Herres Ønske om at faa Striden bilagt. Den svenske Minister
Wellingk raadede ham dog til ikke ai stille noget Forslag, da Forholdene
sikkert vilde udvikle sig saaledes, at Anhalt-Zerbst om nogen Tid kunde
faa bedre Belingelser9. Den 9. Marts overgav den anhallske Minister i
København dog sin Herres enddige Erklæring paa den kongelige Reso
luiion af 23. Okt. Carl Wilhelm hævdede heri, at han af Hensgn til sine
Efterkommere ikke kunde opgive sin Ekspektance paa Kniephausen og
de i Jever liggende Ladegaarde, der tilhørte de Aldenburgske Arvinger.
Han imødegik den kongelige Paastand om, al Jever efter Frøken Maries
Testamente kun skulde være et Mandslen. Del modsatte fremgik tvært
imod af Testamentet. Jever var ogsaa allid blevet borlforlenet som et
udedeligt Arvelen. Han gik derfor ud fra, al den hans Søster nu ind
rømmede Succession skulde forstaas som ogsaa omfaltende alle andre
Prinsesser af Huset Anhalt-Zerbst. For at gøre sit gderste for at faa
Ende paa Striden vilde Carl Wilhelm gaa til at betale 100,000 Rdlr. for
Jever, saaledes at de 1000 Rdlr., der aarlig skulde betales ham til Ved
ligeholdelsen af Fyret paa Wangeroge, skulde kapilaliseres til 20,000
Rdlr. og afgaa i disse 100,000 Rdlr. De resterende 80,000 Rdlr. skulde
betales i Løbet af de 4 følgende Aar med 20,000 Rdlr. hveri Aar. Kon
gen skulde til Gengæld opgive enhver Fordring paa Jever. Med Hensgn
til Lensherreretten over Jever fastholdt Carl Wilhelm, at denne ikke uden
hans Vidende og Vilje kunde overdrages til en anden. Men kom det med
hans Vidende og Deltagelse til en Forhandling med Spanien herom, vilde
han stille sig saaledes, al Kongen skulde erkende hans Devolion. Med
Hensgn til Slottet i Jever gik han ind paa Raseringen af Befæstningen,
naar Kongen vilde opgive Fordringen om Halvdelen af Kanonerne, Ge
værerne og Ammunitionen, da disse Ting væsenllig skrev sig fra Frø
ken Marie. Fyrsten haabede, at Kongen vilde lade Forliget slutte i Ham
borg under Mægling af Kejseren og Kurfyrsterne af Brandenborg og
Sachsen og under Garanti af dem og andre Fgrster, der vilde paatage
1 Den kgl. Resol., dat. 23. Okt. 1688 (Anh.-Zerbst A II. Akt. etc. Fase. 1
Nr. 6). 2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 27/n, t. Piper i Wien Vu 1688 (Geh. Reg.).
s Rei. fra Ehr. og Br. 19/s, 8/a 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
