Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 1690. 1. Febr. Nr. 1.
Del var efter disse Udtalelser klart, al Sverrig under de nuværende
Forhold næppe vilde slutte nogen nærmere Forbindelse hverken med
Frankrig eller med Danmark, og den danske Regering blev, af Hensgn
til den forbitrede Stemning, der opstod i hele Tyskland mod Frankrig,
og Faren for, at Vilhelm af Oranien skulde faa Magien i England, ogsaa
snart seiv bange for at slutte en ny Overenskomst med Frankrig, særlig
da en saadan ogsaa kunde forudses at ville faa en ugunstig Virkning
paa Mæglerne i Altona, Kejseren og de to Kurfyrster af Brandenborg og
Sachsen. Den danske Regering lod derfor foreløbig Forhandlingen med
Sverrig falde, og Forholdet mellem de to Riger blev paa Grand af Stri
dighederne om den svenske ridende Post gennem Danmark og navnlig
Sverrigs stærke Tagen Parti for Hertugen af Gotlorp paa Kongressen i
Altona ogsaa snart saa spændt, at der vanskeligt synies at kunne blive
Tale om en nærmere Forbindelse mellem dem. Striden om Posten endte
ganske vist i Febr. 1689 med, at Danmark gav efter 1, men i Altona fort
saltes Striden mellem Sverrig og Danmark stadig.
Planerne om en Tilnærmelse og nærmere Forbindelse mellem Dan
mark og Sverrig sysselsatle dog stadig Statsmænd i begge Lande. Da
Sverrigs Repræsenlant paa Kongressen i Altona Mouritz Wellingk i Febr.
1689 vendte tilbage til Altona efter et Ophold i Sverrig, udtalte han til
den ene af de danske Repræsenlanter Kansler Breilenau, at det nu var
nødvendigl for de to nordiske Kroner at staa sammen for at hævde deres
Handel og bevare Ligevæglen i Europa, og en saadan Forbindelse hin
dredes kan ved den gottorpske Strid. Denne Udtalelse blev modtagel med
stor Velvilje i København. Ehrenschild og Breilenau fik Ordre til i dy
beste Fortrolighed at meddele Wellingk, al Christian V ganske billigede
de af ham fremførie Betragtninger og derfor ogsaa af Hensyn til Sver
rig vilde gaa ind paa en fuldstændig Restitution af Hertugen af Gottorp
paa Betingelser, som man kunde blive enig med Sverrig om. Christian V
maatle dog først vide, om Sverrig vilde forny Ålliancen af 1679, ændret
efter de nuværende Konjunkturen, særlig hvad Handelen angik, og vilde
gaa ind paa for Danmark anlagelige Betingelser for Hertugen af Got
torps Restitution. Oversekrelær Jessen meddelle Svigerfaderen Ehren
schild, at Christian V var meget interesseret i at komme til en Forstaaelse
med Sverrig, og hvis der var noget Haab om et heldigl Udfald, vilde han
sende Ulrik Frederik Gyldenløve til Sverrig for at forhandle om en Alli
ance. Ehrenschild stillede sig dog noget skeptisk til Wellingks Udtalelser.
Skeie disse efter Karl XPs Ordre eller var det kun Wellingks egne Ud
talelser, og var de overhovedet alvorlig mente? Maaske tilsigtede de kun
at faa Danmark til at give efter i den gottorpske Sag. Han indrømmede,
at det naturligvis vilde være en stor Fordel for Danmarks Forhandlinger
i Altona, om man kunde formaa Sverrig til ikke al lægge Hindringer i
1 Danmark-Norges Trakt. VIII. 431 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
