Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 3
1690. 1. Febr.
Vejen for disse, men han troede ikke rigiig paa Muligheden deraf efter
som Sverrig nærede et stærkl Had Ul Danmark og var interesseret i, ai
Slridighederne mellem Danmark og Hertugen af Gottorp fortsattes, da
del ikke havde noget at frggte af Danmark, saalænge disse varede.
Han mente derfor, at det ikke kunde nytte at gøre ftere Forsøg i
Sverrig 1.
Der foreloges da heller ikke foreløbig noget fra dansk Side i An
ledning af Wellingks Udlalelser. Tværlimod tilspidsedes i Altona Forhol
det mellem Danmark og Sverrig nu til dei yderste,og Wellingk optraadte
her som Danmarks bilresle Modstander. Den danske Hovedforhandler
i Altona Gehejmeraad Ehrenschild havde hele Tiden modsat sig Afslut
ningen af en ny Traktat med Frankrig og til det sidste haabei paa ai
kunne faa Mæglerne til, trods Sverrigs af Brunsvig-Lyneborg støltede
Modsland, at skaffe Danmark iaalelige Vilkaar ved at stille dem i Udsigt,
ai Danmark saa vilde slutte sig til Alliancen mod Frankrig. Da det
viste sig, at dette Haab slog fejl, at Mæglernes Frygl for ai sløde Sverrig
var større end deres Interesse i at vinde Danmark, og da Brunsvig-Lyne
borg trods tidligere Forsikringer nu stillede sig aabenlysi paa Sverrigs
Side og i Forening med delte Rige truede Danmark med Krig, blev de
danske Forhandlere i Altona klare over, at der nu ikke var andei at
gøre end al faa Striden med Hertugen af Gottorp bilagt saa godt, som
det nu engang var muligt, og at det heldigsle vilde være ogsaa at faa
genopretiet et godt Forhold til Sverrig, hvis Fjendskab havde været saa
skæbnesvangert for Danmark under Forhandlingerne i Altona.
I et Brev Ul Svigersønnen Jessen henslillede Ehrenschild derfor nu
til Kongens Overvejelse, om det ikke, saasnart man havde sluttet i Altona,
vilde være raadeligt at gøre et nyt Forsøg paa at komme til en For
staaelse med Sverrig om enten i Fællesskab at slutte sig til Frankrig,
hvoived Danmark maaske kunde faa Lejlighed Ul ai hævne sig paa
visse Nabofyrster2, eller i Fællesskab slutte sig til de Allierede eller i alt
Fald slutte en Neutralitetstraktal Ul gensidig Sikring af deres Handel.
Han henviste til, at den franske Gesandt i Hamborg Bidal ftere Gange
havde sagt, ai den svenske General Nils Bielke, der ogsaa opholdt sig i
Hamborg, var meget slemt for en Alliance mellem Danmark og Sverrig
med Tilslutning Ul Frankrig og ofte havde udlalt, at det var en stor
Ulykke, at Danmark og Sverrig paa Grund af deres gensidige Jalousi
og MisUllid ruinerede sig ved Rustninger og unyttige Udgifter i Sledet
for at holde god Forslaaelse og spare deres Penge. Hvis Christian V bil
ligede det, vilde Ehrenschild gennem Bidal sondere Bielke noget nærmere
og lade ham haabe, at Forhandlingerne om en Forslaaelse kunde føres
1 Se Danmark-Norges Trakt. VIII. 519, 521 f. 2 Ehrenschild sigtede
her navnlig til Brunsvig-Lyneborg, der havde paadraget sig hans største Had
ved dets Optræden i Altona.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
