Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1690. 1. Febr. Nr. 1.
med ham. Ehrenschild mente, at Kavl XI næppe helt havde glemt de Tab,
han led i den sidste Krig, og ikke vilde have noget imod at hævne sig
paa forskellige. Den Behandling, man nu gav Danmark, var efter Ehren
schilds Mening ogsaa saa utaalelig, at man ikke burde forsømme noget
Middel til at hævne sig 1.
Dette Ehrenschilds Forslag fandl en gunstig Modtagelse hos Chri
stian V. Jessen kunde omgaaende meddele Ehrenschild, at Kongen ganske
delte hans Mening, at der, hvis man naaede til en Overenskomst i Altona,
skulde gøres et nyt Forsøg paa al faa Sverrig til i Forening med Dan
mark at slutte sig til Frankrig; Meyercrone havde faaet Ordre Ul al son
dere Croissy herom, men Christian V vilde helst foreløbig lade Frankrig
alene tage Affære, indtil han seiv fik Hænderne mere fri 2. Senere fik
Ehrenschild dog Tilladelse til at sondere Nils Bielke om Planen, da denne
mentes at være velsindet for den og ogsaa ai være i Stand til at gen
nemføre den. Christian V vilde, hvis Forliget i Altona kom i Stand, for
enhver Pris søge at faa en Forbindelse i Stand med Sverrig, dog maatie
man helst se ogsaa at faa Frankrig med, da man skulde have Subsidier
herfrå. Kongen ønskede ogsaa ligesom Ehrenschild at hævne sig paa
Brunsvig-Lyneborg. Ehrenschild mente dog, at man ikke burde lade
noget komme ud angaaende Planen om en Tilslutning til Sverrig, førend
Forliget i Altona var sluttet, da de Allierede saa, for at hindre at Sver
rig traf Åftaler med Danmark og Frankrig, vilde indrømme det alt hvad
det forlangte, hvilket vilde gøre Forhandlingerne i Altona vanskeligere
end de i Forvejen var 2.
Ehrenschild udtalte sig derfor foreløbig ikke til Bielke, men saa
snart Christian V havde ratifceret Forliget i Altona, meddelte han den
svenske Gesandt i København Andreas Leyonclo Afslulningen og berørte
samtidig, at Wellingk i Altona havde udlalt, at Karl XI nu intet hellere
ønskede end god Forstaaelse med Danmark Ul Opretholdelse af Freden
i Norden. Da han ogsaa var meget villig hertil og havde frie Hænder,
vilde dei være ham kært, om Karl XI vilde udtale sig nærmere om Ind
holdet af en saadan Forbindelse, særlig hvorledes man skulde stille sig
overfor de farlige Uroligheder i Europa. Slockfleth fik ogsaa Ordre Ul
al tale med Bengt Oxenstierna om Sagen og se at faa Leyonclo instrueret
til at forhandle her, men Sagen burde foreløbig behandles fortroligt 4.
Man gav ogsaa Leyonclo Meddelelse om, at den nederlandske Viceadmi
ral Almonde havde opbragt 5 svenske og 4 danske Skibe, sendt Folkene
hjem og beholdt Skibene, og henstillede Ul ham, om Danmark og Sverrig
ikke barde slutte sig sammen og protestere herimod, da de ikke var i
1 Ehrenschild t. Jessen UU 1689 (Gehejmekous. Ark.). 2 Jessen t.
Ehrenschild 28/s 1689 (Gehejrnekons. Ark.). 8 Jessen t. Ehrenschild fe,
n/6 1689. Ehrenschild t. Jessen 14/e 1689 (Gehejrnekons. Ark.). 4 Chr. V
t. Stockfleth 4/? 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
