Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 1690. 1. Febr. Nr. 1.
skulde Stockffelh ikke lade det strande derpaa, men udsætte dem indlil
videre 1 .
Stockflelh meddelle derefter Oxenstierna, at han na havde faael In
slruktion og Fuldmagt til at forhandle om Fornyelse og Forlængelse af
Ålliancen 1679. Oxenstierna svarede, at Karl XI ogsaa var villig dertil,
og al han seiv, Grev Erik Lindschiold og Nils Gyldenstolpe skulde være
Komrnissærer fra svensk Side, man var i Færd med at opsælte Fuld
magten for dem. Denne udstedles ogsaa 8. Aug., men der kom alligevel
foreløbig ingen Forhandling i Gang. Oxenstierna og Gyldenstolpe rejsle
paa Landet, og siden undskyldle Oxenstierna sig med sin Huslrus Syg
dom. Det var ojensynligt, at man ikke havde Haslværk paa svensk Side*.
Først den 22. Aug. fandl den første Konference Sted , hvori fra svensk
Side kan Oxenstierna og Lindschiold dellog. Stockflelh foreslog simpel
Fornyelse af Alliancetraklalen af 27. Sept. 1679. Oxenstierna erklærede,
at denne nok kunde danne Grundlaget for den nye Alliance, men da
megel havde forandret sig, siden den slultedes, burde man gaa den igen
nem for al se, om der var noget at ændre. Da Sverrig havde lovet andre
Magter stor Hjælp og Karl XI gerne vikle holde hvad han lovede Dan
mark, kunde han ikke forpligle sig til saa stor Hjælp som i den iidligere
Traktat. Hjælpen maatte nedsættes til del halve, til 6 Skibe og 4000
Mand. Stockflelh protesterede straks herimod. Ingen af Parterne havde
ringere Evne nu end den Gang og man plejede ogsaa at forbedre, ikke
at forringe saadanne Forbund. Andre Magter kunde ogsaa let gøre sig
allehaande Tanker, hvis man saaledes formindske.de Hjælpen. Oxenstierna
og Lindschiold erklærede, al Ønsket om Nedsættelse af Hjælpen absolut
ikke skyldtes ond Vilje, men Karl XI vilde være sikker paa at kunne
holde hvad han lovede. De vilde dog forelægge Spørgsmaalet om Hjæl
pens Størrelse for Karl XI. Oxenstierna foreslog derefter at gennemgaa
Traktaten af 1679 for at se, om der ellers var noget at ændre. Stock
flelh vilde have dette opsal, indlil Spørgsmaalet om Hjælpens Størrelse
var afgjort, da der saa næppe var mere at forandre. Lindschiold frem
førle dog na, al de til deres store Forandring havde set, al der var flere
Ting i den gamle Traktat, som var af ret aggressiv Natur og ikke pas
sede til en defensiv Alliance. Han henviste særlig til Arliklerne 9og 19.
Art. 9 talte om al bryde ind i Fjendens Land og vedblive Krigen og var
i det hele noget utydelig. Slutningen af Art. 19 var ogsaa af aggressiv
Natur. Oxenstierna og Lindschiold mente, at disse aggressive Udtryk i
sin Tid var komne ind ved en Uagtsomhed af Koncipisten, medens
Stockflelh gjorde gældende, at de sikkert var indsalle med fuldt Overlæg,
da det ikke var sjældent, at Naboer og nære Venner forbandt sig saa
1 Instruks og Fuldmagt for Stockfleth ~’ J h 1689 (Geh. Reg.). Rei. fra
Stockfleth 3 /s, 21 /s 1689 (Sverrig B). Thyrén, Den forstå våpnade neutraliteten
(Lunds Univ. Årsskr. XXI) S. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
