Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1690. 1. Febr. 7
slærkt for al afskrække deres Fjender fra at angribe dem. Begge Parter
blev enige om at forelægge deres Herrer Sagen, og Stockfleth udlalle i
sin Indberetning til Christian V, al han denne Gang ingen ond eller kon
trær Vilje kunde finde hos Svenskerne 1.
Christian V gik da ogsaa uden Vanskelighed ind paa de fra svensk
Side fremsaite Ønsker om Nedsættelse af Hjælpen og Ændring af År
tiklerne 9 og 19“, men der kom stadig ikke nogen ng Konference i Stand.
Stockfteth vilde ikke trænge paa, og Oxenstierna forholdt sig ganske pas
siv. Der kom nu ogsaa Vanskeligheder paa andre Punkter. I de sidsle
Dage af August havde den danske Regering faaet Meddelelse om, al Sver
rig og Brunsvig-Lgneborg havde overladi Hertugen af Gotlorp nogle
Tropper, og al den svenske General Nils Bielke med svenske Ingeniører
vai kommet Ul Tønningen for at planlægge denne Bgs Befæslninq. Den
danske Regering beskgldle Hertugen for i Modstrid med de gamle Uni
oner at have kaldt fremmede Tropper ind i Landet, medens Hertugen
gjorde gældende, at Tropperne nok var overladte ham af Sverrig og
Brunsvig-Lgneborg, men nu delukkende stod i hans Tjeneste og Ed. Da
Hertug Christian Albrecht samtidig med, ai han meddelte Christian V
dette, havde ladet sin Afsending Amtmand Henning Buchwaldt forsikre
Kongen om, at han vilde holde god Forstaaelse med denne, sendte Chri
stian V hurligt Gehejmeraad Ehrenschild til Hertugen for at fremføre
de Betænkeligheder, som Indlagelsen af de fremmede Tropper og Fæst
ningsbgggeriet i Tønningen havde vakt hos ham, og foreslaa Hertugen
en næi mere Forening og Oprettelsen af en fælles Defensionsforfalning 3.
Denne Forhandling fik ikke det allerbedsle Forløb. Medens man fra
dansk Side hævdede, at den kun tilsigtede al skabe et evigt og ubrgdeligt
Venskab mellem Kongen og Hertugen, betragtede man den paa gottorpsk
og svensk Side som et Forsøg paa at berøve Hertugen Fruglerne af Al
lonafoi ligets Bestemmelser, og den svenske Gesandt i København Legon
clo fik Ordre til at gøre den danske Regering Foreslillinger, endda i en
ret skarp Form*.
Det andet Punkt, som voldte nogen Vanskelighed, var Spørgsmaalet
om, hvorledes Danmark og Sverrig skulde stille sig til Englands og Ne
derlandenes Forsøg paa at standse de neutrale Magters Handel paa
Frankrig. Efierat der allerede var opbragt flere danske og norske Skibe,
havde England og Nederlandene 12. Aug. sluttet en ligefrem Konvention
om at forbgde al Sejlads til eller fra alle franske Havne, da disse var
blokerede; de Skibe, der sejlede til eller fra franske Havne, vilde blive
opbi agte og gjorte til Prise“. Denne Konvention vakte naturligvis stor
1 Rei. fra Stockfleth 24/s 1689 (Sverrig B). Thyréa anf. St. S. 80 f.
- Chr. Vt. Stockfleth 81/s 1689 (Geh, Reg.). 8 Instruks for Ehrenschild
Ve 1689 (Geh. Reg.). Nyt hist. Tidsskr. I. 499 f. 4 Karl XI t. Leyonclo
12/ 10 1689 (Dsk. Saml. 2. R. V. 309 f.). 5 Thyrén, anf. St. S. 82, Anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
