Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Nr. 1. 1690. 1. Febr.
vilde volde Sverrigs Handel, da de maaske slel ikke vidsle det, og minde
dem om, at de jo segle Hjælp hos Sverrig, saa gav de nok efler. Karl XI
slettede Oxenslierna og spurgte Wrede og Lindschiold, hvad de vilde,
al Sverrig skulde gøre. Man kunde da ikke straks fare til og brouillere
med Semagterne. Det vilde være den største Tjenesle, man kunde gøre
Danmark. Wredes Forslag om, at man i Anledning af Stockfleths Ud
talelser skulde indlede Forhandling med Danmark, afvistes baade af
Oxenstierna og Karl XI, da Danmark kun gik ad paa at vække Brouille
rier. Man vedtog derefler Oxenstiernas Forslag om at nøjes med en
lempelig og mundtlig Protest til Sømagterne 1.
Først den 17. Okt. havde Stockftelh en ng Konference med alle tre
svenske Kommissærer. Han erklærede, at Christian V gik ind paa Re
duktionen af Hjælpen. Angaaende Arliklerne 9 og 19 udlalte Oxenstierna,
at de maalle ændres saatedes, at de ikke vakte Anslød hos andre Magter,
særlig ikke hos dem, som Sverrig siden Alliancen af 27. Sept. 1679 havde
forbundet sig med. De Svenske vilde nu opsætte et Udkast, som man saa
siden kunde drøfte. Nogle Dage efler leverede Oxenstierna Stockftelh det
svenske Udkast. Delte afveg i flere end de ovennævnte Punkter om Hjæl
pens Reduklion og Artiklerne 9 og 19 fra Traktaten af 27. Sept. 1679. I
Indledningen havde man af Hensgn Ul England og Nederlandene indsat
en Forsikring om, at de to Konger trofasl og oprigtigt vilde holde de
Fredsfordrag og Forbund, som de havde sluttet med andre. IArt. 1 ind
sailes: -»hvad som hålst den ena eller andra kan hafva for detta forehaft
mol hvarannan, och sårdeles under varande tvistigheter i den holstein
gottorpiske saken, efter de samma åro nu, Gud i lof, val och uti vånlig
hei bilagde«-. Meningen hermed var øjensgnlig al faa en Slags indirekte
Bekræflelse af Sverrigs Rei Ul at blande sig i det goltorpske Spørgsmaal,
hvilken man fra dansk Side hidtil bestemt havde nægtei at anerkende.
Medens der i Artiklerne 1, 2 og 3 i Traktaten 1679 som Forbundstil
fælde var anført: » Højheders, Reiligheders, Kommerciers og Indkom
sters Skade og Formindskning « udelodes nu overall disse Ord. I Art. 2
havde de Svenske ændret del almindelige Udtryk: Angreb paa Deres
Mat.s Lande Ul: Angreb paa de Lande i Europa, som Deres Mat. i>efter
allmånna fredsfordrag eller elliest med ratta innehafva, åga och besiltia «.
Stockftelh var nogel belænkelig derved, da disse Ord maaske senere kunde
give Anledning Ul Tvivl. Tilføjetsen: i Europa, var ogsaa i Sverrigs In
teresse, da det ingen Lande besad udenfor Europa. I Art. 4 tilføjede
Svenskerne, at Hjælpen ikke skulde gdes, naar requisitus seiv blev an
grebet, og heller ikke, naar requisitus i Forvejen havde sendt sine nu
værende Iorbundsfæller Hjælp. Art. 4—7 ændredes i Overensstemmelse
med den vedlagne Nedsættelse af Hjælpen. Art. 8 om eventuel Fordob
ling af Hjælpen udelodes helt. Artiklerne 9 og 19 var ændrede saaledes,
at alt hvad der kunde være af aggressivt deri var udeladt.
1 Thyrén, anf. St. S. 84 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
