Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 1690. 1. Febr. Nr. 1.
Stockfleth gjorde straks en Del Bemærkninger til det svenske Ud
kasl, hvori han imødegik de Ændringer, som de svenske Kommisscerer
havde foretaget ud over de vediagne Ændringer om Hjælpens Nedsæt
telse og Udeladelserne i Artiklerne 9 og 19, og opsalte seiv el Udkast,
som han 23. Okt. sendte til Christian V tilligemed det svenske Udkast og
sine Bemærkninger dertil. Han overgav dog ikke sit Udkast til de svenske
Kommissærer, da han først vilde hore Christian V’s Mening om del svenske
Udkast’.
Dermed gik Forhandlingerne forelebig i Slaa. Oxenstierna, der i
Virkeligheden helst saa, at de strandede, og i alt Fald gerne først vilde
se, hvorledes det gik med Forhandlingerne mellem Ehrenschild og Her
tugen af Gottorp, gav sig god Tid med at besvare Stockfteths Anmærk
ninger til det svenske Udkast, og i København havde man na heller ikke
mere saa stor Hast. Den danske Regering vaklede stadig, om den skulde
slutte sig til Frankrig eller Ul dels Modstandere, og den vilde gerne, for
inden den tog den afgørende Beslutning, se, hvorledes Felttoget løb af.
Da de franske Vaaben nærmest var i Tilbagegang og Ludvig XIV heller
ikke vilde give de af Danmark forlangte Subsidier, var Slemningen ide
danske Regeringskredse paa dette Tidspunkt overvejende for en Tilslut
ning til Frankrigs Modstandere, forudsat at man kunde opnaa Subsidier
eller anden Pengehjælp hos disse. Men Christian V var stærkl irriieret
over Englands og Nederlandenes Hindring af den dansk-norske Handel,
og Hovedformaalet med Forhandlingen med Sverrig var da ogsaa at faa
delte Rige til at gaa med til fælles Forholdsregler for at hævde den
neutrale Handels Frihed, da man saa mente, at England og Nederlan
dene vilde give efter. Uden dette havde Danmark ikke synderlig Interesse
i den nye Alliancetraktat med Sverrig, særlig som den nu var bleven æn
dret fra svensk Side. Stockfleth fik derfor foreløbig ikke nogen Resolution
paa det svenske Udkast, men 21. Nov’, en ny Ordre til igen, dog med for
nøden »Circumspeciion «, at tale med Oxenstierna om den neutrale Han
dels Stilling, da Generals taterne nok havde vedtagct en Resolution om
Frigivelse af de arresterede Skibe, men Zeelænderne ikke vilde rette sig
efter den. Da Oxenstierna tidligere havde erklæret, at de to Riger maatte
være betænkt paa at slutte sig sammen, hvis deres Henslillinger i Eng
land og Nederlandene ikke førte til noget, skulde Stockfleth fortroligt
meddele Oxenstierna, at Christian V vilde lade sine Undersaatters Skibe
konvojere og henstillede til Sverrig at gøre det samme. Man kunde i
saa Fald forene Konvojskibene for at indgyde større Respekt og træffe
Aflale om, hvor og naar Koffardiskibene skulde støde til Konvojerne.
Saasnart Sverrig havde svaret paa Stockfteths Anmærkninger til det
1 Rei. fra Stockfleth 19/io, 2S/io (med det svenske Udkast og Stockfleths
Bemærkninger dertil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
