Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1690. 1. Febr. 11
svenske Allianceudkast, vilde Christian V give ham endelig Resolation
herom l.
Efler Modtagelsen af denne Ordre havde Stockfleth 28. Nov. en Sam
tale med Oxenstierna. Efter at de først havde gjort hinanden Undskyld
ninger, fordi der i nogen Tid ikke havde kannet holdes Konferencer, bad
Stockfleth om Svar paa sine Anmærkninger Ul del svenske Udkasl. Oxen
stierna svarede, at der ikke kunde venles noget skriftligt Svar, man maatte
komme sammen og gaa Udkastet igennem. Stockfleth bragte derefler
Spørgsmaalel om Handelen paa Frankrig paa Bane og udtalte sig i
strikte Overensstemmelse med Kongens Ordre. Han havde egentlig ven
tet,ai Oxenstierna vilde have gjort Vanskeligheder, da Forslaget om Kon
vojering jo i Virkelighcden betød en Overgang fra Remonstrationer til
aktiv Opposition mod Sømagterne og, hvis Sverrig gik med hertil, tillige
en Sammenslutning mellem de to nordiske Riger Ul Hævdelse af den
neutrale Handels Frihed. Oxenstierna indskrænkede sig dog Ul at sige,
at de svenske Ministre i England og Nederlandene havde gjort kraftige
Remonstrationer for at faa Forbuddel mod Farten paa Frankrig ophævel,
da Frankrig ellers sikkert vilde udstede et lignende Forbad mod Handel
paa England og Nederlandene, hvorved Sverrigs Handel vilde blive fuld
stændig ødelagt. Han meddelle Stockfleth, at man i Sverrig ogsaa nær
mesl var betænkt paa at lade Koffardiskibene konvojere, men nogen
endelig Bestemmelse kunde Karl XI ikke tage, førend han havde faaet
Svar paa sine Remonstrationer i England, hvor den største Vanskelighed
syntes at Ugge. Oxenstierna slillede sig endog ret imødekommende Ul
Tanken om en Forening af Konvojerne og menle, at man som Paaskud
kunde bruge Algiernes Sørøverier2.
Dagen efter holdtes en Konference angaaende Alliancetraktaten mel
lem Stockfleth og de tre svenske Kommissærer. Da Stockfleth ikke havde
faaet Instruks om del svenske Udkasl og derfor ikke vidsle, hvad Chri
stian V mente om det, vilde han ikke gerne endnu have noget endeligt
vedtaget, som Christian V maaske ikke vilde bifalde, men som det saa
kunde blive vanskeligt at faa de Svenske til at gaa bort fra. Man nøje
des derfor med at drøfte Udkastet uden, som de Svenske egentlig havde
1 Chr. Vt. Stockfleth 21/n 1689 (Geh. Reg.). Dsk. Saml. 2. R, V. 307 ff.
Rei. fra Stockfleth 30/u 1689 (Sverrig B). Thyrén, anf. St. S. 91 f. Thyrén
mener vistnok med Rette, at Oxenstiernas Imødekommenhed ikke var oprigtig
ment, men at han var bange for, at Forbitrelsen over Sømagternes Kaperier
tilsidst skulde faa Karl XI til at slutte sig til Wredes og Lindschiolds Stand
punkt, hvortil iovrigt de fleste Medlemmer i Raadet sluttede sig. Oxenstierna
vilde derfor hellere i Tide stille sig paa det samme Standpunkt for senere let
tere at kunne indskrænke Resultatet til det mindst mulige ved at fremfore
allehaande Betænkeligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
