Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
1690. 3. Nov.
Nr. 2.
2.
1690. 3, Nov. (Kbhvn.). Defensiv Alliance mellem Danmark,
Storbritannien og Nederlandene; med dertil hørende sekrete
Artikler.
Ved den Præliminærlraktat, der 26. Juni 1688 under brandenborgsk
Mægling slutledes i Berlin mellem Danmark og Nederlandene, var Han
dels- og Toldstridighederne mellem disse to Lande blevel bilagt for de
næste lo Åar. I den Tid skulde begge Parler reile sig efler de tidligere
Traklaler af 1645, 1647, 1666 og 1669. Danmark havde trukket del
korleste Straa ved de vanskelige og langvarige Forhandlinger1. Det
maalte foreløbig opgive Defensions- og Exemtionsskibene og del udstedte
Forbud mod Indførsel af visse Manufaklurer. Man fik nok indsat en
Passus om, ai dette skgldles Kurfgrslens Anmodning, og at Spørgsmaa
lene skulde finde deres endelige Afgørelse ved Hovedforhandlingen, hvor
de fra Kongens Side anførte Grunde skulde lages i Betragtning, men
Nederlaget var dog uomlvisteligt. Naar den danske Regering alligevel
gik til at afslulte Præliminærtraktalen, skgldles del væsentlig, al de danske
Finanser ikke kunde iaale den Nedgang i Toldindtægterne, som det ne
derlandske Forbud mod Sejlads paa Norge medførte. Den nærede ogsaa
Frggl for, al Nederlandene skulde slutte Overenskomst med Sverrig om
at forsyne sig med Træ derfrå. Hertil kom yderligere, at den var bange
for, at Slridighederne med Nederlandene skulde virke uheldigt ind paa
Forhandlingerne i Altona.
Den politiske Udvikling i Europa i den nærmest følgende Tid førte
til, at den danske Regering ogsaa blev betænkelig ved den hidtidige Alli
ance med Frankrig og begyndte at forberede sin Overgang til dette Riges
Modstandere. Danmark havde ikke fundel nogen virkelig Støtte hos
Frankrig i Striden med Hamborg 1686 og hidlil heller ikke i Striden
med Hertugen af Gottorp. Frankrigs Angreb paa Kejseren og Rigel i
Sept. 1688 uden nogensomhelst forudgaaende Meddelelse til Danmark
stødte ogsaa den danske Regering sicerkt og bragle den i en ret vanske
lig Stilling. Det kunde med Sikkerhed forudses, al Danmarks gamle Ålli
erede, Kurfyrslen af Brandenborg, nu fuldsiændig vilde forlade Frankrig
og slutte sig til dels Modstandere, og ai Danmark saaledes vilde komme
til at staa som Frankrigs eneste Allierede, udsat for Angreb af Sverrig
og Brunsvig-Lyneborg og maaske andre, uden at Frankrig vilde være i
Stand til al yde det nogen virkelig Hjælp. Del afslog derfor den af
1 Se Danmark-Norges Trakt. VIII. 366 ff,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
