Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 1690. 3. Nov. Nr. 2.
Frankrig begærede Aktionskoncert. Endnu mere belænkelig blev Dan
marks Stilling, da Prinsen af Oranien gjorde Landgang i England og
del snart kom til at se ud til, at han vilde vinde Magten her og faa
England til ai slutte sig til Frankrigs Fjender. Gehejmeraad Ehren
schild, der opholdl sig i Hamborg som den danske Regerings Hovedre
præsentant ved Forhandlingerne i Allona, men stadig raadspargtes af
Regeringen i København i alle udenrigspolitiske Spørgsmaal, fraraadede
da ogsaa stærkt enhver ny Forbindelse med Frankrig, da dette Rige
sandsynligvis hverken kunde eller vilde hjcelpe Danmark, og en saadan
Forbindelse vilde faa en uheldig Indflydelse paa Forhandlinqerne i
Altona.
Den danske Regering skyndie sig derfor med at forsikre Frankrigs
Modslandere om, at den ikke havde anet nogetsomhelst om, at Frankrig
vilde angribe Kejseren og Riget, og at den under ingen Omstændigheder
vilde lage Del i Krigen, hvorlil den heller ikke var forpligtet, da Dan
marks Traktat med Frankrig var rent defensiv. Den danske Gesandt i
Berlin Johan Hugo Lente fik endog Ordre til at meddele Kurfyrsten, at
Kong Christian V ønskede en nær Forstaaelse med Prinsen af Oranien
og dertil meget gerne vilde benytte sig af Kurfyrstens Mellemkomst, men
vilde sætte Pris paa, at det kom til al se ud, som om del var Kurfyrsten,
der foreslog del, ikke Kongen, og det maatle foreløbig holdes strængt
hemmeligt. Den danske Regering gik snart endnu videre og sendte i
Febr. 1689 seiv Gehejmeraad Christian Sigfred Plessen til England for
at indlede en nærmere Forbindelse med Prinsen af Oranien.
Danmarks Forsøg paa Tilnærmelser til Frankrigs Modslandere førte
dog foreløbig ikke Ul noget. Hovedhindringen var Striden med Hertugen
af Gottorp. Stemningen i Europa var i denne Strid Danmark ret ugun
stig. De fleste Fyrster havde en ikke ringe Medlidenhed med Hertugen,
som de mente var uretfærdig behandlel af Kongen, og flere af dem, som
Kejseren og Prinsen af Oranien, havde ogsaa overfor Sverrig paatagel
sig Forpligtelser til at faa Hertugen restitueret i Besiddelsen af sine
Lande. Prinsen af Oranien nøjedes derfor med til Plessen al erklære,
ai han gerne vilde slutte en Alliance med Danmark for at drage det
over paa sin Side, men ikke kunde se, hvorledes det kunde lade sig gøre,
saalænge Striden mellem Kongen og Hertugen af Gottorp ikke var bilagt.
Den sidste maatte restitueres i sine Rettigheder efter de nordiske Frede.
I den Sag var Prinsens Hænder bundne1. Ogsaa Generalstaterne, der
hidtil ikke havde blandet sig i den goltorpske Strid, tog nu Parti mod
Danmark. Den nederlandske Gesandt Heemskerck, der i Begyndelsen af
Maj var kommet til Hamborg, erklærede, at Generalstaterne na, da de
goltorpske Stridigheder truede med at føre Ul Krig, maatte gribe ind, da
hverken de eller England kunde ftnde sig i, al Kampen mod Frankrig
1 Danmark-Norges Trakt. VIII. 627.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
