Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
skadedes ved en Krig i Norden. Hertugen maaite restitueres uden Be
tingelser og de øvrige Stridspunkter henvises til Afgørelse ved Kompro
mis elter Voldgift. Heemskerck gik snart endnn videre. Den J. Juni ud
sledte han og den nederlandske Gesandt ved de brunsvig-lyneborske Hof
fer Baron v. Heeckeren en Deklaralion, hvorved de lovede at faa Neder
landene og England til al sende en Flaade paa 12 Orlogsskibe til Øster
soen senest i Slutningen af Juni for at forene sig med den svenske
Flaade, hvis Forliget ikke kom i Orden inden 20. Juni 1.
Da Mæglerne i Ållona na ogsaa tog bestemt Parti mod Danmark
og der stadig ikke var nogen Udsigt til virkelig Støtte fra Frankrigs Side,
maaite Christian V give efter og slutte Forliget i Ållona paa de Betingel
ser, han kunde faa. Han haabede ogsaa derved at fjærne den Anstøds
sfen, der hidtil havde været for den Tilslutning til Frankrigs Modstan
dere, som han nu bestemte sig til. Den danske Gesandt i Stockholm
Christian Slockfleth fik straks Ordre til at indlede Forhandlinger med
Sverrig om en nærmere Forbindelse 2. De danske Repræsentanler i Ber
lin og Dresden fik Ordre til at meddele, at Christian V vilde være villig
til at overlade det tyske Rige, England eller Nederlandene et Årmékorps,
og den danske Gesandt i Nederlandene Christian Lente fik Ordre til at
tale med Raadspensionær Heinsius om Muligheden for en nærmere For
bindelse mellem Danmark og Nederlandene, hvorved tillige Handelssagen
kunde endelig ordnes, dog skulde han ikke vise altfor stor Iver, da del
kun vilde gøre Nederlænderne mere fordringsfulde s.
Det kunde efter de lidligere Erfaringer forudses, at allerede For
handlingerne med Nederlandene om en ny Handelstraktal vilde blive ret
langvarige og vanskelige, og der kom nu en ny Strid til, der yderligere
vanskeliggforde dem. De Neutrales Handel paa Frankrig havde længe
været en Torn i Øjet paa England og Nederlandene; de mente, at Frank
rig lellere vilde kunne tvinges til Fred, hvis den blev standset, da Frank
rig saa ikke kunde skaffe sig de Malerialier, del behøvede til sin Flaade.
Lente i Haag havde allerede lidligere indberettet, at saasnart England og
Nederlandene havde faaet deres Flaader forenede, vilde de sikkert for
byde Handelen paa Frankrig. Der var ogsaa i nogen Tid forhandlet
mellem England og Nederlandene herom,og den 16. Juli vedtoges i Gene
ralstaterne en Resolution, hvorved al Handel til eller fra Frankrig for
bødes, og den 12. Aug. slutledes en ligefrem Konvenlion herom mellem
England og Nederlandene. Men allerede forinden var Sømagterne skre
det Ul Handling. I de sidste Dage af Juni opbragle den hollandske Vice
admiral Almonde en Del Skibe, der vilde sejle til Frankrig, deriblandt
nogle, der tilhørte danske Undersaatter, og førte dem til Plymouth, for at
1 Danmark-Norges Trakt. VIII. 535, 544 f. 2Se ovfr. S. 4. 8 Chr. V
t. Stockfleth *R, t. J. H. Lente og Sigfr. Friis °/i, t. Chr. Lente 9/? 1689
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
