- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
31

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
weslfalske og den pgrenæiske Freds Betingelser. Dijckvelt forsikrede
paang om, at Kongen af England gerne vilde slutte en noje Alliance
med Danmark og ogsaa gerne saa en Alliance mellem Danmark og Ne
derlandene. Raadspensionæren udtalle sig i samme Retning til Lente,
der dog fik det Indtrgk, at man ved Forslaget om Danmarks Tiltrædelse
af Alliancen mellem Kejseren og Nederlandene nærmest vilde soge at op
dage, om Danmark vilde deltage i den nuværende Krig, da man ellers
ansaa en defensiv Alliance for overflødig nu; den kunde saa opscettes til
efter Freden1.
At detle ogsaa var Hensigten, viste sig, da Generalslaterne siden
indbød Lente til en Konference og her meddelte ham, at da Kejseren og
Kongen af England om kort Tid vilde sende Repræsentanter til Haag
for at enes med de andre Allierede om Operationerne i den kommende
Kampagne, vilde man ogsaa indbyde Danmark til at sende en Repræsen
tant eller instruere Lente til at møde. Dijckvelt mente, at Alliancen med
Danmark nok kunde slulles saa hurligt, at Danmark kunde deltage i
Kongressen, eller at der i alt Fald kunde foreligge en saadan Deklara
lion fra dansk Side, at man kunde lade en dansk Minister faa Adgang
til Kongressen, seiv om Traktaten endnu ikke var sluttet. Et ligefremt
Udkast til Traktaten kunde Generalslaterne ikke godt opsætte, da man
dertil maatte have Fuldmagi fra alle de enkelte Staler, og skeie der siden
den mindsle Ændring deri, maatte man igen henvende sig Ul Staierne,
da de Deputerede ikke paa egen Haand turde ændre noget i et efter Sta
iernes Ordre opsat Udkast. I Nederlandene kendie man jo heller ikke
Kongens Hensigter, om han vilde lage Del i den nuværende Krig eller
ikke, om Alliancen skulde være offensiv nu og defensiv siden, og hvor
stor Hjælp der skulde ydes. Det vilde derfor være bedsi, om Kongen op
satte et Udkast eller instruerede Lente til at forhandle om et saadani.
Til at forhandle om og opscelte et saadant Udkast, behøvede de Depute
rede nemlig ikke nogen Instruks, da de paa det nærmeste kendte deres
Herrers Mening. Lente fremhævede paang, at det bedste vilde være, at de
Deputerede opsatie et Udkast, som han saa straks kunde erklære sig paa.
Kongen maatte ogsaa vide, hvad Generalslaterne vilde kræve og give.
Raadspensionæren og Dijckvelt holdt dog stadig fast paa deres Forslag,
da det vilde kræve en uendelig Tid, hvis de skulde opsætte et formelt og
endeligi Udkast. Et Forslag af Lente om, at de skulde give Resident
Goes i København Instruks Ul al opsætte et Udkast i Forening med Kon
gens Minislre i København, forkastedes ogsaa, da Opstillingen af en In
struks for Goes vilde kræve ligesaa megen Tid som Åffattelsen af et Ud
kast. Goes maatte saa ogsaa skrive hjem om enhver Vanskelighed, der
opstod, og der skulde derefter paang forhandles med Staterne. Del vilde
kræve Maaneder, hvilket man havde set ved Forhandlingerne om Præli
1 Rei, fra Lente 80/n 1689 (Nederl. B)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free