Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 1690. 3. Nov. Nr. 2.
minærtraktaien i Berlin. Lente fik det bestemte Indlryk, ai man ikke
vilde betro Goes at føre Forhandlingerne, og at man heller ikke gerne
vilde henvende sig til de enkelte Stater eller sende en ekstraordinær Ge
sandt til København, fer man havde nogen Sandsynlighed for, at der
kom nogei ud af Forhandlingerne, da disse vilde vække Opsigt og maaske
slede Sverrig 1.
Imidlerlid havde Robert Goes opfordret Regeringen i København til
at tiltræde Alliancen mellem Kejseren og Nederlandene, givet den Med
delelse om denne Alliances Indhold og anmodet om et hurtigt Svar.
Christian V svarede straks, at han var meget villig til at slutte en nær
mere Forbindelse med Generalslaterne. Den mellem Kejseren og Gene
ralsialerne sluttede Traktat kunde nok ijene som Grundlag, men der var
mange andre væsentlige Ting, som nødvendigvis maatle ordnes med det
samme. Det var derfor nødvendigt, at der tillige slutledes en særskilt
Traktat mellem Danmark og Nederlandene. Naar det var sket, kunde
Danmark lettere indlræde i Alliancen mellem Kejseren og Nederlandene,
hvis Kejseren ønskede det, og Kongen havde i den Anledning sendt Lilien
cron Ul Wien for at forny det gamle Venskab. Angaaende Indholdel af
den nærmere Alliance med Nederlandene kunde Christian V dog ikke godt
udtale sig, før han vidsle, i hvor høj Grad Generalslaterne ønskede, at
han skulde slutte sig til dem og deres Allierede, og hvad han skulde have
derfor, da han ikke kunde tro, at Generalslaterne vilde forlange, at Dan
mark, der ikke havde Strid med nogen og havde faaet meget gunstige
Tilbad af Frankrig, skulde kaste sig ind i en vidtudseende Krig uden at
opnaa nogen Fordel. Da man ved samme Lejlighed ogsaa maatle fjærne
alt, hvad der siden kunde give Anledning til Strid mellem Danmark og
Nederlandene, maatle der tillige sluttes en endelig Handels- og Toldtrak
tat, da den i Berlin sluttede Præliminærtraktat snart udløb. Ligeledes
maatle Kongen have en vis Sum for sine Fordringer paa Nederlandene
med Fradrag af det, som han skyldte Provinsen Holland og Amsterdam.
Del var for saa vidt Kongen ligegyldigt, om Forhandlingerne førtes i
København eller i Haag, men han mente, at de bedst kunde holdes hem
melige, hvis de førtes i København 2.
Da Christian V faa Dage efter modtog Lenies Indberetning afl. Dec.,
gav han Lente Fuldmagt til at træde i Forhandling med de hollandske
Deputerede og sammen med disse opsætte et Udkasl Ul en nærmere Alli
ance. Han forlangte som en Conditio sine qua non, at Forhandlingerne
holdtes fuldstændig hemmelige. Lente maatte derfor heller ikke overgive
noget skriftligt, men kun forhandle mundtligt og lade det tage til Proto
kollen. Udkastet skulde affalles af Generalslaterne, da det hollandske
Sprog som Regel blev hrugt i saadanne Traktaten. Lente skulde kræve
1 Rei. fra Lente 7/i2, 10/ia 1689 (Nederl, B). 2 Chr. V’s Resol. t. R.
Goes Vi2 1689 (Afskr. Engl. A II.). Chr. Vt. Chr. Lente Via 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
