Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Nr. 4. 1691. 10. Marts.
skrevet Ul Karl XI om sine forlrolige Samtaler med Ehrenschild og hen
siillet til Kongen, om denne vilde bemgndige ham til al forhandle nogel,
naar han na paa Hjemrejsen Ul Sverrig kom til København, men Kon
gen havde svaret, al man allerede havde beggndl al forhandle med den
danske Gesandt i Stockholm. Gyldenstolpe mente derfor, al det kan vilde
forhale Sagen, hvis Forhandlingerne skulde overdrages til Bielke. Dertil
kom, al Bengl Oxenslierna saa vilde blive eneraadende over den Instruks,
der skulde udfærdiges for Bielke; heri kunde de ikke blande sig, og Bielke
vilde være nødt Ul at reite sig efler Instruksen, men førtes Forhandlin
gerne i Stockholm, kunde de og andre gøre deres Mening gældende.
Stockfleth, der heller ikke gerne saa Forhandlingen laget ud af sine
Hænder, slutlede sig til denne Betragtning og gjorde ogsaa opmærksom
paa, at det af Gyldenslolpes Udtalelser var klart, at han og Wrede nødig
saa, at Forhandlingerne overdroges til andre 1 .
Christian V opgav na at faa Forhandlingen overdraget Ul Bielke
og gav 31. Jan. Stockfleth Fuldmagt til al slutte en Konvention til Hæv
delse af den fri Fart paa Frankrig, dog skulde Stockfleth foreløbig for
halde sig passiv og se al faa de Svenske Ul at Utstille ham et formeligt
Udkast paa Grundlag af de ham tidligere sendte Punkter2.
Inden Stockfleth modtog denne Ordre, havde der 7. Febr. fundet en
ny Konference Sted mellem ham og de svenske Kommissærer. Man gen
nemgik her de af Stockfleth i Dec.1689 overgivne Punkter3 og blev enige
om snarere at styrke disse end formindske dem. I den Arlikel, hvorved
begge Konger forpliglede sig til at skaffe deres Undersaatter Ret og Re
stitution af det dem fraiagne, vilde de Svenske, der saa med nogen Mis
tillid paa Danmarks Forhandlinger med Nederlandene, have tilføjet, at hvis
en af Parlerne blev til Sinds al give noget efler og vilde enes med Mod
parten derom, skulde del kun kunne ske med begge Kongers Vidende og
Samtykke, og Stockfleth gjorde ikke Indsigelser herimod. Stockfleth mente
ikke, ai det var nødvendigt at specificere, hvad der var Kontrabande. Det
maaile forstaas efter almindelig Skik og efler de specielle Traktater, der
forelaa mellem Parlerne. Man enedes tilsidst om, al de Svenske na skulde
opsælle el Udkast til Konventionen V
Da Oxenslierna havde gjort Vanskeligheder ved, at Stockfleth endnu
ikke var forsynet med Fuldmagt, sendte Stockfleth straks efler Modtagel
sen af Fuldmagten denne Ul Oxenslierna. Denne var dog rejst paa Lan
det og havde givet den Sekretær, der havde med Sagen al gøre, den Be
sked, at det ikke hastede saa stærkt. Først den 23. Febr. fik Stockfleth da
ogsaa det lovede Udkast, efterat han paany havde mindet om det. Ud
kastel omfattede 16 Artikler. I Indledningen henvistes til den defensive
Alliance af 1. Febr. 1690, for al Konventionen ikke skulde anses for noget
1 Rei. fra Stockfleth 1T/i, 24/i 1691 (Sverrig B). 2 Chr. Vt. Stockfleth
31/i 1691. Fuldm. f. samme n/i 1691 (Geh. Reg.). 8Se ovfr. S. 14 f. 4 Rei.
fra Stockfleth Va 1691 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
