Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Nr. 4. 1691. 10. Marts.
udruste visse Ovlogsskibe og lade dem krgdse, hvor det bedst kan komme
til Pas, for ai beskglte Undersaatlernes Skibe og Handel. 12. Bestemmer
Kongerne, at deres Krydsere eller Konvojer skal forenes og følges ad,
skal der kasles Lod om, hvem der første Gang skal føre Kommandoen,
hvorefter de to Kommandører skal alternere. 13. Ingen af de lo Kongers
Undersaatters Skibe, der sejler til den anden Konges Havne for ai søge
Konvoj, maa besværes med nogensomhelsi Udgift dér, naar de hverken
lader eller losser. 14. De lo Konger vil meddele Sømagterne denne For
ening og anmode dem om at sørge for, at deres Undersaatters Skibe og
Gods nyder den fri Fart og Handel, der efter Traktalerne og Neutrali
tetsretten tilkommer dem. 15. Delte Forbund skal vare lige saa længe
som Hovedalliancen, altsaa til 1. Febr. 1695, og kan forlænges, om Kon
gerne finder det for godt. Hvis der indtrceffer Ting som de, der er omtalt
i det foregaaende, og en af Kongerne eller begge derved kommer i Strid
med en anden Potentat eller Stat, skal Forpligielsen til at hjælpe hin
anden beslaa, indlil Sagen er bragt til Rigtighed. 16. Traktaten skal
ralificeres i Løbet af 3 Uger 1.
Stockflelh ledsagede det svenske Udkast med en Del Bemærkninger.
1 Art. 2 vilde han have Passus’en om de særlige Traklater udeladt og
kun have nævnt Folkeretten og Neutralitetsretten. Han mente heller ikke,
at der, saalænge denne Konvenlion stod ved Magi, af nogen af Kongerne
kunde sluties nogen Traktat med andre. Art. 3 mente han var unødven
dig. Han fandt desaden Slutningen uheldig, da den kunde give Sømag
terne Paaskud til at besvære Skibene, naar de vilde. I Art. 4 burde Or
det i’Ulilbørlig«. gaa ud, da Visilering aldrig kunde være iilbørlig, og endnu
mindre Antastning og Plyndring. Omtalen af Traktalerne burde ogsaa
udgaa i denne Artikel. Med Hensyn Ul Art. 14 mente han, ab del vilde
være raadeligt, at man kun i Almindelighed nolificerede Sømagterne, ai
man havde forenet sig for at hævde Handelens Frihed; iøvrigt burde
Enkelthederne holdes hemmelige, da Modparten saa vilde tro, at der laa
mere i den end der virkelig var, og være mere betænkelig ved at mod
sætte sig den.
Slockfteth søgte nu at undgaa en Konference, indtil han kunde faa
Resolution fra Christian V paa det sendte Udkast. Den engelske Gesandt
søgte at hindre Afslutningen ved at forsikre om, at England og Neder
landene ingenlunde vilde nægle Sverrig fri Handel, men kun vilde have
indført visse Forholdsregler, der kunde hindre LurendrejerP. Christian V,
der først havde skrevet til Stockflelh, al han ikke vilde give nærmere Or
drer, før han havde set det Udkast, som de svenske Kommissærer havde
Udkastet (med Stockfleths og Oversekretær Jessens Bemærkninger der
til) ankommet til København 2. Marts og læst i Konsejlet 3/s 1691 (Sverrig A II.
Akter vedk. Traktaten af 10. Marts 1691). Rei. fra Stockfleth uft, 25/2 1691
(Sverrig B). 2 Rei. fra Stockfleth 28A 1691 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
