Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
1691. 17. Marts.
Nr. 5,
for til at fortsælle Forhandlingerne med Marlangis for stadig at holde
sig den Udvej aaben at slutte med Frankrig og i alt Fald muligvis at
redde nogle Subsidier. Men den beslutlede ikke at forhaste sig med at
slutte en Koncerl, der kunde føre til Aktion, men sege at trække Tiden
ud. Dertil bidrog særlig de indlrængende Forestillinger, som Ehrenschild
stadig gjorde fra Kongressen i Allona i den Retning. Han fremhævede
slærkl, at det, hvor gode Løfter end Frankrig gav, var at frggte, at det
ikke vilde eller ikke kunde holde dem, da det seiv fik saa mange Fjen
der. Man havde heller ikke hidtil haft stor Støtte af Frankrig, hverken
ved Angrebet paa Hamborg i 1686 eller under Forhandlingerne i Altona.
Del klogesle vilde derfor være at trække Forhandlingerne ud 1.
Da Martangis imidlertid stadig trængle paa for at faa en Aktions
koncert afsluttel, erklærede Christian V tilsidst til Martangis i en privat
Audiens 15. Jan., at det var hans alvorlige Hensigt for bestandig al knytte
sig til Frankrig, og Reventtov meddelte, at man i Konsejlet havde ved
tagei at slutte med Frankrig paa følgende Betingelser: Danmark vilde i
de sidsle Dage af Maj stille 20,000 Mand, der hele Sommeren skulde
ligge i Lejr i Holsten, og vilde i August eller tidligere, hvis man fik de
Rekruler, man venlede, eller Brunsvig-Lyneborg sendte sine Tropper Ul
Rhinen eller til Nederlandene, træde i Aktion mod Sverrig eller Bruns
vig-Lyneborg med 25,000 Mand, men have Ret til at angribe den af disse
to Magter, der mest modsatte sig Freden. Kongen af Danmark vilde fort
sætle sin tilbudle Mægling, men hvis den i Juli endnu ikke havde ført
til nogel Resultat, som lovet træde i Aktion i Aug. Fra 1. Jan. til Aug.
forlangte Danmark de ekstraordinære Subsidier, 600,000 Rdlr. aarlig,
betalt maanedlig forud og desuden 200,000 Rdlr. til Udrustning af 30
Krigsskibe. I Tilfælde af, al Danmark inden Aug. blev angrebet af nogen,
skulde Subsidierne forhøjes til 1200,000 Rdlr. Saasnart Aktionen be
gyndle i Aug., skulde de ligeledes forhøjes til 1200,000 Rdlr. Endvidere
skulde Frankrig garantere Danmark hele Slesvig, alle de Erobringer, det
maatte gøre, og alle dets Rettigheder og Fordringer, som kun til Dels
var omtalte i den tidligere Traktat, men nu skulde specificeres, samt Ska
deserstatning, hvis del mistede noget. Danmark skulde endvidere have
Tilladelse til ai sende sit Rigskontingenl til Kejseren, saalænge det ikke
var i aaben Krig med hele Riget, og Frihed til al handle med Nederlan
dene, indtil disse erklærede sig mod Danmark. Ingen af Parterne maatte
slutte Fred eller Slilsland uden den anden Parts Samtykke. Den defen
sive Alliance af 15. Marts 1682 skulde forlænges paa 8 Aar.
Martangis gjorde straks forskellige Bemærkninger hertil. Naar
Danmark forlangte Aktionen udsai til Aug., kunde man i Frankrig kun
forstaa det saaledes, al Danmark vilde betinge sig Sommeren til Mægling
1 Ehrenschild t. Jessen 8/i, 23/i, 29/i, 4/a, 8/a, 12/2 1689. Jessen t. Ehren
schild Vi, ls/j, 19/i, 22/i, 26/i, 29/i 1689 (Gehejmekons. Arkiv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
