Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 1691. 17. Marts. Nr. 5.
for at se, hvorledes Konjunkturevne udviklede sig og hvad Fremgang de
franske Vaaben hande, for derefter at tage sine Forholdsregler. Danmark
kunde nok faa Lov til at begynde Krigen mod Sverrig først, men skulde
alligeuel fra Maj holde el Korps paa 20—24,000 Mand i Holsten for at
observere Brunsvig-Lyneborg. De krævede ekstraordinære Subsidier var
altfor høje. Frankrig havde aldrig givet nogen Allierel saa meget. For
dringen om 1200,000 Rdlr. aarlig, hvis Kongen blev angrebel før Aktio
nen, var ogsaa for høj, det højeste, Martangis kunde tænke sig, var
800,000 Rdlr. ,men han havde ingen Ordre til at bevilge saa meget. Han
kunde heller ikke gaa ind paa den forlangte Garanti for hele Slesvig og
de gjorte Erobringer. Vilde man nøjes med Garanti for Rensborgtrak
taten og den almindelige Klavsul om, at ingen af Parterne maatte slutte
Fred uden den anden Parts Samtykke, kunde der forhandles derom.
Fordringen om Skadeserstatning for lidte Tab var ogsaa urimelig.
Der svaredes hertil fra dansk Side, al man dog mindst maalte lade
Mæglingen vare Sommeren over, og al man heller ikke kunde begynde
nogen Aktion før 1. Aug., da Hvervningerne ikke kunde Ulendebringes
før og man ogsaa først maatte have Høsien ind, eflersom Kongen ingen
Magaziner havde i Hertugdømmerne. Danmark kunde umuligt med
Eftertryk føre Krig mod Sverrig og samtidig holde 20—24,000 Mand i
Holsten, men det vilde angribe de svenske Besiddelser i Tyskland, særlig
Hertugdømmel Bremen, og kunde derfrå lettere true Brunsvig-Lyneborg
end fra Holsten. Om man kunde stille Korpset i Maj, vilde i høj Grad
bero paa Betalingen af de franske Subsidier. Da Danmark nu var Frank
rigs eneste Ållierede og udsatte sig for saa stor Fare, kunde Subsidierne
ikke være mindre. Udgifterne for Danmark vilde ogsaa beløbe sig Ul
langt mere. Hvis Christian V havde villel slutte i Allona paa Rensborg
traktatens Grundlag, havde han forlængst kunnet faa Forlig, det havde
den afdøde Kurfyrsie af Brandenborg ofte iilbudt Kongen, saa denne
haabede, at Frankrig ved denne Traktat vilde forpligle sig til noget mere.
Garanti for gjorte Erobringer var ikke noget usædvanligt. Da Kongen
af Frankrig maaske ikke kunde skaffe Restitiition, var det ganske natur-
Ugt, at Danmark i Betragtning af de mange Fjender, det fik, krævede
Skadeserstatning.
Der sendtes 19. Jan. Meyercrone i Paris en i Konsejlet approberet
Ordre med udførlig Beretning om de danske Forslag og de med Martan
gis førte Forhandlinger, for at han kunde forhandle nærmere med Croissy,
da Martangis af Mangel paa Instruks ikke kunde gaa ind paa de danske
Forslag. Meyercrone fik Befaling til seiv at dechiffrere Ordren og holde
den aldeles hemmelig. Han maatte heller ikke meddele de andre danske
Ministre i Udlandet, naar undtoges Ehrenschild i Hamborg, noget om
den, men tværlimod erklære til alle, al Kongen udover den Traktat, han
havde med Frankrig, ikke vilde indlade sig med dette Rige1.
1 Chr. Vt. Meyercrone 19/i 1689 (Geh. Reg.). Martangis t. Ludv. XIV
Jan. 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
