Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
Martangis var alt andet end fornøjet med denne Resolution, men
modlog den dog, for ikke at afbrgde Forhandlingerne, og lovede at sende
den til Ludvig XIV; han gjorde dog straks opmærksom paa, at han kun
havde Ordre til at gaa ind paa en simpel Fornyetse af den gamle Trak
tat, og at Ludvig XIV sikkert af Resolutionen og de danske Bernærk
ninger til det sidste franske Forslag Ul Aktionskoncert vilde slutte, al
Danmark kun søgte at trække Tiden ud og siden vilde slutte sig til Mod
parliel. De danske Ministre forsikrede dog stadig, at det virkelig var
Danmarks oprigtige Hensigt at slutte sig til Frankrig, men de kunde
ikke forpligte sig til Aktion indenfor en bestemt Tid. De henviste ogsaa
til, al naar Danmark blot var stærkl rustet, vilde dels Naboer ikke vove
at sende deres Tropper til Rhinen, saa Frankrig opnaaede i Virkeligheden
derved det samme som ved en Aktionskoncert. Saasnart der kom en gun
stig Lejlighed, vilde Danmark gaa til Aktion. I sin Indberetning til Lud
vig XIV fremhævede Martangis, at det sikkert ikke var af ond Vilje, at
Christian V og hans Ministre ikke vilde forpligte sig til Aktion, men de
kendle Danmarks Svaghed i alle Retninger og var bange for at blive
stillet overfor Tropper, der var slærkere og bedre end deres egne. Mar
tangis seiv var ogsaa af den Mening, at Ludvig XIV, ved at holde Dan
mark fast ved den franske Alliance vilde holde mindsl W,000 Mand fra
Danmarks Naboer tilbage, som Frankrig ellers vilde faa paa Halsen.
Der var dog ingen IId ai spilde, da Danmark, hvis Ludvig XIV ikke
gik ind paa dets Forslag og gav det de nødvendige Subsidier, sikkert
bilagde de gottorpske Stridigheder og overlod Nederlandene mindsl en
15,000 Mand, da det ikke uden Subsidier kunde underholde alle de Trop
per, del nu havde. Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg kunde saa sende
alle deres Tropper til Rhinen 1.
Da Martangis forudsaa, at der vilde blive store Vanskeligheder ved
at faa Traktaten af 1682 fornget, fremkom han nu ogsaa, for al vinde
Tid til at indhenle nærmere Ordrer fra Ludvig XIV, med et Forslag til
en Neutrolitelsiraktat. Begge de konlraherende Parter skulde forpligte
sig til ikke at understøtte hinandens Fjender med Tropper, Skibe, Vaaben
eller nogelsomhelst, der faldl ind under Begrebet Kontrabande, eller til
lade deres Undersaatler al gøre det. Begge Kongers Undersaatter skulde
nyde fri Handel i begges Lande og Havne og tillige fri Handel med
begges Fjender, naar de kun ikke tilførte disse Kontrabande. Ligeledes
skulde Kongerne forpligte sig til ikke at slutte nogen Traktat med hin
andens Fjender, der kunde være til Skade for den anden Pari. Man
skulde blive enig om, hvor længe Neutralitelstraklaten skulde vare, men
vilde i den Tid ikke lade nogen Konjunktur ubenyttet til ai forbinde de
to Konger nærmere med hinanden. Hvis Kongen af Danmark blev an
grebet af sine Naboer eller af andre Magter for denne Neutralitelstrak
1 Martangis t. Ludv. XIV 22/s 1689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>