Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 1691. 17. Marts. Nr. 5.
tals Skyld, skulde han blive enig med Kongen af Frankrig om Midler Ul
ikke alene at opretholde, men ogsaa forøge deres Forbindelse. Kongen
af Frankrig forpliglede sig Ul ved de Frede og Ålliancer, han slutlede,
at varelage Kongen af Danmarks Interesser ’.
Dette Udkast drøftedes i et Konsejlsmøde 29. Marts. Man blev her
enig om ai svare, al Danmark var rede til at slutte den af Martangis
foreslaaede Neuiralitetstraklat, dog skulde Frankrig, hvis Danmark an
grebes for denne Traktals Skyld, forpligle sig Ul al gøre fælles Sag med
Danmark og bistaa det af al Magi, og ingen af Parlerne maatle slutte
Fred eller Stilstand aden den anden Parts Samtykke. Begge Parter skulde
støtle hinanden i deres retmæssige Fordringer og Retiigheder og skaffe
hinanden Sikkerhed. Danmark forbeholdt sig Ret til indiil 1. Juli, hvis
det fandt Konjunktarerne gunstige, at slutte den af Martangis tilbudle
Concert d’aciion med 800,000 Rdlr. i aarlige Subsidier; indtil den Tid
skulde Neulralitetstraklaten ogsaa holdes hemmelig. Den skulde gælde,
saa længe Krigen varede, og derefter skulde den defensive Alliance være
forlænget for yderligere 8 Aar. Saalænge Neulralitetstraklaten varede,
skulde Frankrig betale Danmark 200,000 Rdlr. i aarlige Subsidier. Ved
Underskrivelsen skulde der belales et Kvartal, 50,000 Rdlr., forud og iil
lige det Kvartal, der resterede af Subsidierne efter Traktaten 1682, i alt
100,000 Rdlr. 2
Martangis, der af Ludvig XIV havde faaet bestemt Ordre til ikke at
slu lte noget, uden først at have indberettet det, meddelte foreløbig de
Danske, at han ikke var tilstrækkelig instrueret Ul at gaa ind paa det
foreslaaede, særlig ikke paa de forlangte Subsidier. Han gjorde opmærk
som paa, at hvis Ludvig XIV gik ind paa at give 100.000 Rdlr. aarlig,
vilde det være megel for en Neutralitel, hvoraf Danmark vilde faa hele
Fordelen ved at kunne drive sin Handel over hele Europa 8.
Ludvig XIV var da heller ikke til Sinds at gaa ind paa de danske
Fordringer. Han vilde absolut ikke høre Tale om fremdeles al betale
Subsidier efler Traktaten af 15. Marts 1682, da Danmark efter hans Me
ning seiv havde brudi denne ved ikke at yde ham den skyldige Hjælp.
Han mente overhovedel ikke at have nogen Interesse i en Fornyelse af
denne Traktat, da Danmark ikke efter den ansaa sig for forpliglet Ul at
hjælpe ham, medens han skulde hjælpe Danmark. Under de nuværende
Forhold ansaa han del derfor for det fordelagtigste for Frankrig, at de
holstenske Stridigheder varede ved, saa Mæglerne stadig nærede Haab
om at faa dem bilagt, men Danmarks Naboer alligevel paa Grund af
disse Stridigheder blev nødt til at lade en Del af deres Tropper slaa
ved den danske Grænse. Martangis fik Ordre til ai forlsætte Forhand
1 Det af Martangis overgivne Udkast (med Jessens Bemærkninger dertil)
(Geh. Reg. under so/b 1689). 2 Jessens Optegn. om Konsejlsmødet 29/a 1689
(Gehejmekons. Ark.). 3 Rei. fra Martangis 12A 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
