Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1691. 17. Marts. 111
lingerne om Aklionskoncerten og forsikre, at Ludvig XIV stadig var rede
til ai slutte den paa de tilbudte Belingelser. Han maatle ogsaa forhandle
om en Neutralitetstraktat paa rimelige Belingelser. Men særlig skulde
han soge at finde ud af, om Danmark, hvis de holslenske Stridigheder
endtes, saa vikle overlade Kejseren, Prinsen af Oranien eller andre de
Tropper, som det ikke mere havde Brug for. Han skulde foreslille de
danske Ministre del urigtige heri, da Ludvig XIV havde betalt Danmark
ikke mindre end 1300,000 Bdlr. til Underhold af disse Tropper. Han
skulde derfor faa dem til i dette Tilfælde hellere at reducere alle Begi
menter og Kompagnier til to Tredjedel af deres Styrke og han maatle
love Minislrene 100,000, højst 120,000 Livres i Gralifikaiioner derfor ’.
Marlangis fik kort efier endog Ordre til ikke en Gang at love
100,000 Rdlr. i aarlige Subsidier for Neutralitelstraklaten, men ind
skrænke sine Bestræbelser til ved de tidligere angivne Midler at sege at
hindre, at Frankrigs Fjender fik Fordel af Åflakningen af de overflødige
danske Tropper. Da Meyercrone i April reltede en Forespørgsel til Croissy,
om Danmark kunde regne paa Frankrigs Hjælp, hvis del blev angrebet
for den holstenske Sags Skyld, da Christian V i saa Tilfælde ikke vilde
give mere efter i Altona, men ellers vilde blive nødl til at slutte saa godt
han kunde, erklærede Croissy, at det kunde Ludvig XIV ikke forpligte
sig til, men vilde Danmark forpligte sig til at angribe Brunsvig-Lyne
borg uden Hensyn til, hvorledes det gik i Altona, blev man nok enig.
Subsidier vilde Ludvig XIV heller ikke længere betale, før han vidste,
hvad han fik for dem, da han ellers bedre kunde anvende Pengene paa
sine egne Tropper. Marlangis fik Ordre til endnu en Gang ot forsøge
paa al faa Danmark til al gaa ind paa den foreslaaede Aklionskoncerl.
Ludvig XIV slolede dog ikke mere rei meget paa Danmark, og Marlangis
skulde derfor nøje undersøge, om Danmark virkelig var i Stand til at
gøre saa stor en Diversion, som Ludvig XIV ønskede, og til den Tid,
denne ønskede. Han maatte heller ikke paa nogen Maade forpligte Lud
vig XIV til Betaling af de lovede Subsidier, før Danmark var traadl i
Aktion med det lovede Antal Tropper. Hovedformaalet for hans Beslræ
belser skulde herefter være at trække Forhandlingerne ud og hindre, at
Danmark gav efter for sine Naboer. Hvis der blev Fare for at Danmark
vilde overlade sine Tropper til Ludvig XIV’s Fjender, skulde han ved
Forhandling med de danske Ministre søge at forhindre deP.
Marlangis søgte i Overensslemmelse hermed ogsaa paa enhver Maade
at hindre Bilæggelsen af den holstenske Sag i Altona, men da han ikke
kunde faa Danmark til at gaa ind paa nogen Aktionstraktat, og da han
ikke seiv kunde slutte Neutralitelstraktaten eller en Fornyelse af Trak
1 Ludvig XIV t. Marlangis 14A 1689. 2 Chr. Vt. Meyercrone 2A, 16A
1689 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyercrone 6A (n. St.) 1689 (Frankrig B). Ludvig
XIV t. Marlangis 28A, 12/s, 10A 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
