Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
De danske Minislre havde herefler flere Konferencer med Amerongen.
Denne iilbød lilsidst 85,000 Rdlr. i Salisfaklion for de opbragte Skibe og
Varer, der saa fuldsiændig skulde afslaas iil Nederlandene, dog skulde
de i Generalsialernes Resoluiion 6. Juni (C) specifwerede Skibe og nogle
andre Skibe, der var opbragte efler 1. Maris 1691, tilbagegives Ejerne
med de Varer, som fandles deri eller var lossede derfrå, saafremt del da
ikke var Kontrabandevarer. Efler den opsalle Liste (B) skulde 8 Skibe:
Københavnske Vaaben, Haabet, Sl. Peter, Pelikanen, Si. Johannes, Sofie
Amalie, St. Jacob og Galioten Sl. Johannes tilbagegives Ejerne, 5 andre
skulde underkastes en nærmere Undersøgelse, og Satisfaktionen skulde
gælde for 31 Skibe, der var opbragte, med deres Ladning. Da Skibet
Sofie Amalie, der egentlig skulde reslilueres, og dels allerede
var solgt, skulde der gives særskilt Satisfaktion derfor; herom kunde
Amerongen og de danske Minisire dog ikke blive enige, men for ikke al
lade Overenskomsten slrande herpaa, afgav de danske Minislre en De
klaration (D) om, at de samtgkkede i ikke at omtale Skibet Sofie Amalie
i Overenskomsten i det Haab, at de Ordrer, som Generalslaterne havde
givet Admiralitelet i Zeeland, og Kurfyrslens gode Officia vilde bevæge
det nævnte Admiralitet til ai betale Ejerne af Skibet de Penge, der var
komne ind ved Salget af Skibet og Ladningen. De i København anholdle
nederlandske Skibe og deres Ladning, seiv om den var udlosset, skulde
frigives. Amerongen havde først krævet Satisfaktion for den ved Anhol
delsen foraarsagede Skade, men lod tilsidst denne Fordring falde, da de
danske Minislre gik ind paa at nøjes med de 85,000 Rdlr.
Med Hensgn til Konventionen om Handelen paa Frankrig gik Ame
rongen og Molesworth i alt væsentlig ind paa at forme denne efter Kon
gens Resoluiion af 16. Juni, dog ønskede de, at Udtrykket »z Aar« i Art.
2 og 3 skulde ændres til 8—9 Maaneder, da de ikke mente, at en ny
Handelstraktat kunde bringes i Orden paa mindre Tid. Den 20. Juni
underskreves baade Overenskomsten om Satisfaktionen (AJ, de danske
Ministres Deklaration (D) til Falaiseau angaaende Skibet Sofie Amalie
og Konvenlionen angaaende Handelen (Nr. 1). Christian V lod dog er
klære til Amerongen og Molesworth, at han gik ud fra, at England og
Nederlandene ogsaa blev enige med Sverrig og gav dette Riges Under
saalter Satisfaktion, da ellers den med Danmark slutlede Overenskomst
skulde belragles som ugjort. Christian V vilde da siaa sammen med
Sverrig og yde del den lovede Hjælp og Garanti. Lente i Haag fik Ordre
til at sige dette til den svenske Minister i Haag Gabriel Oxenstierna, og
Stockfleth fik Ordre til at sige det samme iil de svenske Minisire i Stock
holm samtidig med, at han meddelte dem den af Danmark slutlede Over
enskomst. Han skulde fremhæve, at Kongen egentlig havde hafl Grund
til at forlange en højere Satisfaktion, men da Amerongen havde erklæret,
at man ogsaa vilde give Sverrig Satisfaktion og at Sagen var saa godt
som afgjort med Sverrig, havde Christian V ikke villel lade det strande
paa lidt mere eller mindre. Han havde dog forlangt Ratifikations
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
