Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni.
fristen udvidel til 6 Uger, for at Sagen med Sverrig maaske saa ogsaa
kunde være endt 1.
Naar det tilsidsl Igkkedes den danske Regering og Amerongen og
Molesworih at blive enige, skgldtes det ei levende Ønske fra dansk Side
om at faa den slandsede nederlandske Handel paa Norge og Østersoen
genoplaget og et stærkt Ønske fra Åmerongens Side om at faa de i Kø
benhavn arresterede nederlandske Skibe, hvis Ladning var meget værdi
fuld, frigiune. Der syntes ogsaa at være gode Udsigier Ul, at de slnttede
Overenskomster vilde blive billigede af Generalstalerne. Raadspensionær
Heinsius udtalte straks til Lente, at de slnttede Overenskomster sikkert
vilde blive ratificerede. Han mente ganske vist, at Amerongen var gaael
lidt overftadisk Ul Værks paa enkelte Pankter, saaledes ved Definitionen
af Begrebet Kontrabande, hvor man havde henvisl til nogel, der kan var
et Projekl, men del kunde der jo bødes paa ved Ralifikationen. Da de
hollandske Stater først samledes næsle Uge, gik Raadspensionæren paa
Lenles indstændige Anmodning ind paa straks at sende de slnttede Over
enskomster rundt til de andre Stater for at faa deres Godkendelse. Der
imod vilde man ikke gaa ind paa straks at give Handelen paa Norge og
Østersøen officieli fri. Amsterdams Pensionær Hop gjorde gældende, at
man ikke slraks kunde gøre del, da Danmark havde indført en ny Told
rulle. Lente fik Ordre til at erklære, al Christian V paa Goes’s Anmod
ning var gaaet ind paa at lade Præliminærlraktaten gælde indiil videre.
Forøvrigt var den nye Toldrulle i Overensstemmelse med de tidligere
Traktaler og stillede i all Nederlænderne paa Uge Fod med Kongens
egne Undersaatter. Christian V gav ogsaa straks Ordre til at frigive to
ikke lossede nederlandske Saltskibe og til igen at bringe de af de andre
nederlandske Skibe udlossede Varer ombord. Alligevel vilde man i Neder
landene ikke gaa med Ul officielt ai give Handelen paa Norge og Øster
søen fri, før man havde faaet Sikkerhed for, at de i København arreste
rede Skibe var blevne frigiune. Derimod gav man de nederlandske Køb
mænd, der ansøgle om det, Tilladelse til at sejle til Norge. Der opslod
ogsaa nogen Strid om, hvilke danske Skibe der skulde frigives. Man vilde
i Nederlandene førsl undersøge, om ikke Skihene Pelikanen, St. Jacob,
Haabel og Sofie Amalie var Lurendrejere. Raadspensionær Heinsius
hævdede, at efter Resolutionen af 6./16. Juni skulde kun de 4 Skibe, der
var anholdte efter 1. Marls, straks frigives, de andre Skibes Forhold
skulde undersøges 2.
Der kom ogsaa et nyt Stridspunkt til. En dansk Konvoj var afsejlel
13. Juni fra Flækkerø med en Del danske, norske og svenske Koffardiskibe.
Ved Hellesvoetsluis mødte den en nederlandsk Eskadre, der undersøgte
1 Chr. Vt. Lente 27e, t. Stockfleth 22/e 1691 (Geh. Reg.). 2 Chr. V
t. Lente 27/e 1691 (Geh. Reg.). Rei. fra Lente 27/e, 7?, 7A 1691 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
