Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 1692. 15. Marts. Nr. 10.
skulde hemmeligholdes, i all Fald indlil Ralifikalionen 1. Da Rigsvice
kansler v. Konigsegg foreslog,at man skulde slutte Traktaten paa Grund
lag af den kejserlige Resolution uden at vente paa Kurfyrsternes Sam
tykke til Elbiolden, da Kejseren vilde gøre alt hvad han kunde for ai
skaffe Kongen Satisfaktion, fik Liliencron Fuldmagl til, seiv om Fuchs’s
Forslag ikke billigedes af Kejseren, al slutte mod at faa Tolden bevilgel
og Diplomet udfærdiget. Kongen vilde saa gaa ind paa, al den virkelige
Ånlæggelse af Tolden opsattes til Freden, i det Haab, at Kejseren vilde
skaffe de 3—4000 Mand, der nu holdles i Beredskab, Kvarterer i RigeF.
Det visle sig dog snart, at man i Wien ikke havde saa stor Tiast
med al faa Traktaten sluttet. Grev v. Konigsegg havde lovet at levere
Liliencron et Udkast til Traktaten. Delte Udkast kom dog stadig ikke.
Man mente fremdeles, at den kejserlige Resolution kunde tfene som Ud
kast, og man var ogsaa bange for, at den danske Hjælp ikke vilde kunne
blive til nogen Nytte i denne Kampagne. Desuden gjorde man gældende,
ai de 3—M00 Mand, Danmark vilde slille, kun kunde belragtes som
Kongens Rigskontingent af Holsten. Liliencron fik Ordre til ai gøre op
mærksom paa, al dette Kontingent langlfra kunde lebe saa højt op, og
at Kongen, hvis han skulde stille dette Kontingent, saa ogsaa maatte
have Satisfaktion for sine Fordringer paa Riget fra sidste Krig og for
sine Fordringer paa Spanien 3.
Liliencrons Forhandlinger om Elbiolden var ikke blevet holdt hem
rnelige ved Kefserhoffel, og der rejste sig na allevegnefra Protesier mod
den. Sverrig og Bransvig-Lyneborg gjorde Indsigelser mod den, og Kur
fyrsten af Pfalz gjorde opmærksom paa, at efler Kejserens Valgkapitula
tion skulde i en saadan Sag de interesserede Stænder og Naboerne høres.
Det var derfor nødvendigt al gaa forsigiigl frem og se at vinde Sverrig
og Bransvig-Lyneborg for Tolden, da man ellers kunde risikere, at disse
forlod de Ållierede. Kurfyrsterne af Mainz og Trier holdt ogsaa paa, al
de interesserede Stænder og Naboerne skulde høres, saaledes som Kejse
ren seiv i sin Skrivelse til dem havde foreslaael. Kurfyrslen af Sachsen
havde nok skrevet til Kejseren, at han vilde samtykke i Tolden, men
samtidig forlangt, al hans Undersaaiter skulde holdes skadesløse for den.
De engelske og nederlandske Minislre i Wien søgle ogsaa al lægge Hin
dringer i Vejen for Liliencrons Forhandlinger. Liliencron fik det Indtryk,
at de to Hovedpankter, Elbiolden og Kvartererne, vilde støde paa uover
vindelige Vanskeligheder, da Kejseren heller ikke vilde gaa ind paa Fuchs’s
Forslag uden de andre Kurfyrsiers Samtykke. Der fremsattes da den
Tanke, at man muligvis kunde skaffe Kongen Satisfaktion paa anden
Maade,idei Hamborg maaske hellere vilde betale den af Kongen forlangte
1 Chr. Vt. Liliencron 17/ø 1690 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Liliencron Ve
1690 (Kejseren B). Chr. Vt. Liliencron 21/e 1690 (Geh. Reg ). 3 Rei. fra
Liliencron Ve, 12A? 1690 (Kejseren B). Chr. Vt. Liliencron 28/« 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
